Region Hovedstaden
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Introduktionsstillinger, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev
Introduktionsstillinger
på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev
Ved Gynækologisk Obstetrisk
Afdeling er to stillinger som introduktionslæger ledige til
besættelse henholdsvis 010317 samt 010417.
Afdelingen er en af landets fem
største Gynækologisk Obstetriske universitetsafdelinger, og varetager derfor, med
få undtagelser, alt inden for specialet; obstetrik, føtalmedicin, benign og
onkologisk gynækologi, reproduktionsmedicin inkluderende en PCOS-klinik samt
ultralyddiagnostik (se eventuelt nedenfor for
nærmere beskrivelse).
Gynækologien er inddelt i:
- Gynækologisk klinik
- Urogynækologisk klinik
- Reproduktionsmedicinsk klinik
Obstetrikken er inddelt i:
- Obstetrisk klinik med fødegang, fødemodtagelse, svangre ambulatorium og svangre- barselsgang
- Føtalmedicinsk klinik
Gynækologi: Afdelingen har
en betydelig aktivitet inden for det gynækologiske fagområde og gynækologisk
klinik arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk og Urogynækologisk
klinik.
Afdelingen har på det onkogynækologiske
område udredning og behandling af cervix- og endometriecancer. Afdelingen
arbejder kontinuerligt med videreudvikling såvel den operative benigne som
onkologiske gynækologi både med hensyn til robotassisteret laparoskopi samt på
det konventionelle laparoskopiske område, inden for hvilket vi har et klinisk
forskningslektorat. Vi har endvidere en betydelig ekspertise og aktivitet inden
for hysteroskopisk kirurgi, og er interesseret i videreudvikling på området.
Afdelingen har bred
interesse inden for gynækologisk endokrinologi inklusiv en PCOS-klinik, der
arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk klinik.
Inden for urogynækologi har
afdelingen højt specialiseret funktion for både Region H samt Region S.
Obstetrik: Afdelingen havde i
2016 cirka 5.400 fødsler, og det er jævnt stigende. Afdelingen har tilknyttet
stor føtalmedicinsk klinik, ligesom vi har tæt samarbejde med
neonatalafdelingen.
Introduktionslægen vil primært
blive tilknyttet gynækologisk klinik samt efterfølgende obstetrik efter fast
plan med mulighed for fokuserede ophold i nogle af de andre områder.
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
har ansat i alt cirka 65 læger; heraf 1 ledende overlæge, 3 professorer, cirka
25 overlæger og 10 afdelingslæger. Endvidere er ansat 22-26 uddannelsessøgende
læger på alle niveauer, dog ikke KBU.
Afdelingen er en del af
Københavns Universitet, og har udover professorerne ansat 6 kliniske lektorer, 2
postdoc. overlæger samt en del ph.d. studerende.
På lederniveau har afdelingen
en række faglige ledere på overlægeniveau samt tværfaglige afsnitstilknyttede ledere
i ambulatorier, sengeafsnit og fødegang.
Afdelingen varetager
uddannelse af alle faggrupper, såvel læger, jordemødre, sygeplejersker som
lægesekretærer.
Vi kan tilbyde:
- En faglig – og uddannelsesmæssigt aktiv afdeling med uddannelsesprogrammer og kurser for introduktionslæger
- Mulighed for supervision også i vagterne grundet vagtstrukturen
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Fokus på uddannelse, læring og supervision herunder tildeling af vejleder
- Godt forskningsmiljø med mulighed for personlig vejledning
- Menneskelig og faglig udvikling
- En afdeling i udvikling og kontinuerlig forandring, hvor Sundhedsplatformen allerede er implementeret maj 2016
Vi forventer, at du:
- Demonstrerer interesse for specialet og har et fagligt engagement
- Er aktiv deltager i både egen uddannelse samt uddannelse af særligt medicinstuderende og andre personalegrupper
- Trives med tværfagligt samarbejde
Arbejdstilrettelæggelse:
Stillingen indebærer 2 holds
drift med rådighed fra vagtværelse, med 4 læger i vagt: 2 i bagvagts- og 2 i
forvagtslag. Du indgår i forvagtslag 1 i gynækologi det første halve år,
dernæst i forvagtslag 2 i obstetrik den sidste del af stillingen.
Ansøgningens CV skal stilles
op dels i de 7 lægeroller, dels i et kronologisk CV.
Yderligere oplysninger kan
fås hos uddannelsesansvarlig overlæge Bent Brandt Hansen via mail : bent.brandt.hansen@regionh.dk,
eller uddannelsesansvarlig overlæge Line Buchgreitz : line.buchgreitz.02@regionh.dk
Løn og ansættelsesforhold
ifølge gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 220117
Ansøgning med CV sendes online via linket her på siden.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Dorthe Arngrimson - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2017 - Regionens jobnr.
203708 - Quick-nr.
313878 - Indrykningsdato
12-01-2017 -
Ansøgningsfrist
22-01-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Dorthe Arngrimson - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2017 - Regionens jobnr.
203708 - Quick-nr.
313878 - Indrykningsdato
12-01-2017 -
Ansøgningsfrist
22-01-2017 (udløbet)