Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Er du til flow, action og hurtige beslutninger?

Så har Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager brug for dig som overlæge med start den 1. april 2017 eller snarest derefter.  
 
Akutmodtagelsen er døgnåben og modtager patienter til indlæggelse fra Amager og Vesterbro. Du vil som overlæge få funktion i afsnit med 10 åbne senge. Der samarbejdes med intensivt naboafsnit med 12 senge, som ledelsesmæssigt er en del af akutmodtagelsen men modtager patienter efter geografi. Patienter skal færdigbehandles inden for 5 dage i modtagelsen.  
 
Vi består i Akutmodtagelsen af en afdelingssygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og lægesekretær. Herudover har flere af forvagterne på centeret fast tilknytning til modtagelsen som en del af deres uddannelse.  
 
De kliniske opgaver: 
  • Gennemgange af nye patienter 
  • Opfølgning på akutte henvendelser 
  • Varetage fokuseret udredning, korterevarende behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud 
  • Supervision af forvagters gennemgange og stuegang 
  • Supervision af tværfagligt personale 
  • Visitation af patienter i afsnit til udskrivelse, APH eller videre indlæggelse i centeret. 
De ledelsesmæssige opgaver: 
  • Sikre forankring af forbedringsarbejdet med deltagelse i og afholdelse af ugentlige forbedringsmøder 
  • Samarbejde med afdelingssygeplejersken om udvikling af afsnittet 
  • Sikre samarbejde med de øvrige døgnafsnit og ambulante enheder 
Herudover har vi i Akutmodtagelsen et særligt samarbejde med Akut Psykiatrisk Hjælp (APH); en nyere udgående skadestuefunktion.
APH’s formål er at hjælpe borgerne i nærmiljøet. APH kontaktes telefonisk, og det afklares herefter, hvordan borgeren evt. skal tilses. Dette kan være i eget hjem eller til samtale i modtagelsen på Digevej, Psykiatrisk Center Amager, hvor teamet har sin base. APH samarbejder tæt med Akutmodtagelsen og varetager således ”skrankefunktion”, hvor patienter modtages og triageres i fællesskab. Formålet er at få relevante patienter direkte i APH forløb. 
 
Afsnittet har i 2017 fokus på genindlæggelser og arbejder aktivt med at lægge planer for patienter med hyppige indlæggelser i samarbejde med ambulante samarbejdspartnere både regionalt og kommunalt. 
 
Det tilstræbes, at du som speciallæge ud over at have arbejdsfunktioner i almenpsykiatrien, også vil kunne få tildelt arbejdsopgaver, der giver mening i forhold til særligt interesseområde. 
 
Vi lægger vægt på sammenhæng mellem klinikken og forskning, blandt andt gennem et udbygget internt undervisningsprogram. Afsnittet har et godt professionelt miljø med erfarne medarbejdere med engagement, humor og god kollegial sparring. Vi kan tilbyde en ansættelse i et dynamisk psykiatrihus, hvor patienten er i centrum, hvor der er et vedvarende ønske om at dygtiggøre sig, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.  
 
Løn og ansættelsesforhold: 
Der indgår vagtforpligtelse i form af Speciallægevagter i front. Stillingen er 37 timer ugentligt i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsprocedure:   
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.   
 
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.   
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til René Sjælland, klinikchef, på mail rene.sjaelland@regionh.dk og tlf. 21729501 og Boline Baadsgaard, afdelingssygeplejerske, mail boline.baadsgaard@regionh.dk
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 27. februar 2017. 
 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk.
 
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse.  
 
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. 
 
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.  
 
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.  
Du kan læse mere om centret her 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Joan Marie Andersen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    203797
  • Quick-nr.
    314089
  • Indrykningsdato
    17-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Joan Marie Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    203797
  • Quick-nr.
    314089
  • Indrykningsdato
    17-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.