Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg søger sygeplejerske
Sygeplejerske søges til fast stilling, 37 timer i Porten, dagafsnit, tilknyttet Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
Jobbet
En erfaren sygeplejerske, 37 timer til Porten, dagafsnit, i Ambulatorium for Spiseforstyrrelse ønskes fra 1 april eller hurtigst muligt
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser B132 har 30 ansatte. Der er 25 behandlere tilknyttet afsnittet, heraf 9 er sygeplejersker.
Sygeplejersken er tilknyttet vores højt specialiserede funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit med familiebehandling, mobilteam og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spiseforstyrrelsessøjlen”. I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen. Sygeplejersken er tilknyttet Porten og refererer til afsnitsledelsen i ambulatoriet.
Porten er en del af den højt specialiserede behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 7-17 år. Der tilbydes intensiv dagbehandling, med fokus på samarbejdende familiebehandling, hvor både familier og behandlere bidrager med nyttig viden. Herved opnås fælles tryghed og kompetence til at hjælpe familien, hvorved det bliver muligt at støtte barnet i en positiv udvikling, såvel fysisk som psykisk og der skabes et fundament for videre behandling. Et gennemsnitligt behandlingsforløb er ca. 12 uger.
Personalegruppen består i det daglige af 4 sygeplejersker. Herudover er der tilknyttet overlæge, diætist, fysioterapeut og socialrådgiver.
Behandlingen hviler på gruppeterapeutiske principper og består af gruppemåltider med personale, gruppeterapi for de unge tre gange om ugen, en ugentlig familiedag med flerfamiliemåltid og forældregruppe samt flerfamiliemåltider to aftener om ugen. Der er desuden kropsterapigruppe en gang om ugen. Herudover er der en ugentlig tur ud af huset med de unge, med henblik på at de unge i fællesskab eksponeres for angst i forbindelse med mad og sociale aktiviteter. En gang om ugen har den enkelte familie individuel familieterapi/samtale med faste behandlere.
Bispebjerg er en af de tre afdelinger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi varetager udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år, der henvist på mistanke om psykisk sygdom.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center afdeling Bispebjerg består af 8 afsnit, hvor sygeplejersken indgår i tværfaglige behandlerteams under ledelse af en overlæge. Der tilbydes tværfaglig supervision ved psykolog.
Medarbejderne inden for alle faggrupper må være indstillet på at rotere mellem centrets afsnit med nogle års mellemrum, når det forekommer relevant. Centret prioriterer forskning og kompetenceudvikling inden for de givne rammer.
Vi tilbyder
Ansættelse i afsnit, der prioriterer uddannelse og faglig udvikling højt. Vi består af en gruppe meget engagerede medarbejdere, som arbejder tværfagligt.
De primære arbejdsopgaver er fortrinsvis behandling af spiseforstyrrelser i eget hjem ud fra afsnittets udvalgte reference rammer.
Afsnittet har fokus på udvikling af en forbedringskultur efter leanmodel. Arbejdet er tilrettelagt efter et ugeskema. Vi lægger stor vægt på at have et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer
At du er fagligt engageret og har interesse for vores særlige målgruppe, herunder har kompetencerne til at kunne behandle børn/unge. Vi søger en erfaren sygeplejerske, med relevant klinisk erfaring, samt gode samarbejdsevner. Opgaven kræver stor selvstændighed hvorfor der forventes gode evner til at overskue, prioritere og udføre opgaverne i samarbejde med sine kollegaer i Porten. Vi prioriterer arbejdserfaring med børn/unge med psykiatriske problemer og erfaring med spiseforstyrrelser samt terapeutisk uddannelse.
Hele centret fokuserer målrettet på nedbringelse af ventetider. Fagligt engagement, gode samarbejdsevner, positiv indstilling til varierede arbejdsopgaver og fleksibilitet i opgavevaretagelsen vægtes højt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn aftales i henhold til overenskomst.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, herunder autorisation sendes elektronisk. Følg nedenstående link.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Trine Frimann 38646673
Ansøgningsfrist d. 22.02.2017 kl. 10.00
OBS Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24.02.2017
Arbejdsgiver: Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bispebjerg