Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske søges til vikariat og til fast stilling Akut Hjerteafsnit

Vi søger sygeplejersker gerne med kardiologisk erfaring som har lyst til akut - og korttidsygepleje samt til at indgå i en dynamisk og udviklingsorienteret personalegruppe. 
 
Et barselsvikariat og en fast stilling er ledigt fra den 1. marts 2017.
Akut Hjerteafsnit er et akut modtageafsnit med lokal modtagefunktion for kardiologiske patienter og landsdelsfunktion for patienter med blodprop i hjertet, samt for patienter med hjertestop.

Afsnittet er et 48 timers afsnit og varetager modtagelse, undersøgelse og behandling af patienter med akutte hjertesygdomme, såsom blodprop i hjerte og lunger, hjerterytmeforstyrrelser og akut hjertesvigt.

Vi har et godt og tæt samarbejde med de afsnit, der varetager den specifikke sygepleje og behandling af ovenstående patienter. Desuden har vi et tæt samarbejde med geriatriskafdeling G med følge-hjem-funktion ved geriatrisk terapeut.
   
Vores hverdag er præget af et højt patientflow, modtagelse af akut kritiske kardiologiske patienter og chokerede pårørende. Vi lægger vægt på høj faglighed og på til stadighed at udvikle vores sygepleje. Aktuelt pågår et projekt omkring sygepleje og omsorg for pårørende i den akutte fase til patienter, som indlægges med hjertestop. 
 
Vi har et godt arbejdsmiljø, er en engageret og positiv personalegruppe.
 
Vi arbejder i treholdsskift og har ca. otte vagter på fire uger og har fem arbejdsweekender på 12 uger.
 
Vi søger en sygeplejerske, der
  • har kardiologisk erfaring
  • kan trives i en uforudsigelig hverdag med skiftende arbejdspres.
  • søger udfordringer og et selvstændigt arbejdsområde
  • trives i et højteknologisk miljø
  • har gode samarbejdsevner og sætter pris på et godt arbejdsmiljø og har lyst til at præge kulturen i afsnittet.
  • har lyst til korttidssygepleje og kan lide at have kontakt til svært akut syge patienter og deres pårørende
 
Vi tilbyder dig
  • et struktureret og veltilrettelagt oplæringsprogram med bl.a. klinisk undervisning, følgedage, casebaserede simulationsdage, planlægnings og evalueringssamtaler med introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejersker
  • et afsnit i forandring med mulighed for indflydelse på fremtidige kultur og organisering
  • et højt fagligt niveau
  • godt arbejdsklima
  • en dynamisk og udviklingsorienteret personalegruppe bestående af både nyuddannede og meget erfarne sygeplejerskert
  • tildelt patientpleje med sparring i teams
  • ugentlig sygeplejekonference med diskussion af faglige emner/problemstillinger
  • fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om afsnittet og stillingen hos afdelingssygeplejerske Helle Schjødt på 78 45 22 70 eller sygeplejerskerne i afsnittet på 78 45 22 73.
 
Vi holder ansættelsessamtaler den 21. februar 2017.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Helle Schjødt
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    8666
  • Quick-nr.
    314145
  • Indrykningsdato
    18-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Helle Schjødt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    8666
  • Quick-nr.
    314145
  • Indrykningsdato
    18-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.