Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Uddannelsesansvarlig overlæge.

 
Er du speciallæge i anæstesiologi og brænder for læring og udvikling, så er her store muligheder for dig. 
 
Anæstesiologisk Center ved Sygehus Sønderjylland søger en afløser for vores nuværende uddannelsesansvarlige overlæge, idet vedkommende har skiftet funktion. 
 
Centret er lokaliseret på to matrikler: Sønderborg og Åbenrå. Hovedarbejdsstedet vil enten blive Aabenraa Sygehus eller Sønderborg Sygehus. 
 
Centret har 2 introduktionslægestillinger og et varierende antal læger, som er i gang med hoveduddannelsen i anæstesi. Lægerne får faglig bredde og erfaring ved at tjenestegøre på begge matrikler. Heraf følger, at den uddannelsesansvarlige overlæge i tillæg til sit hovedarbejdssted skal have enkelte arbejdsdage på den anden matrikel. Der indgår faste administrationsdage i funktionen. 
 
Du skal, udover en bidende interesse for uddannelse, kunne lide at have hands-on i det kliniske arbejde, ligesom du skal have interesse for at løse nogle af de andre spændende opgaver, der er en naturlig del af centrets daglige drift. 
 
Sygehuset i Sønderborg rummer følgende specialer inden for klinisk anæstesi: ortopædkirurgi, otorhinolaryngologi, oftalmologi, urologi, gynækologi og organkirurgi. Der er primært tale om elektive aktiviteter på et højt fagligt niveau. Størstedelen af centerets børneanæstesier foregår i Sønderborg. Sygehuset har en veludstyret niveau 2 intensivafdeling med 8 senge. 
 
Sønderborg Sygehus er i gang med en udvikling frem mod et specialsygehus med fokus på dagkirurgi. Anæstesimetoderne tilpasses denne. Intensivt vil der være fokus på medicinske patienter.
 
Sygehuset i Aabenraa varetager de fleste akutte funktioner og har traumemodtagelse. Der ydes anæstesi til såvel akut som elektiv ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi/obstetrik og psykiatri. Den kardiologiske- og den pædiatriske funktion i Sygehus Sønderjylland har hovedsæde her. Intensivafdelingen i Aabenraa er veludstyret og indeholder 5 intensivpladser og 2 intermediærpladser. Aabenraa Sygehus er under udbygning, hvorfor intensivafdelingen i 2018 vil flytte til en ny intensivafdeling med 9 intensivpladser og 4 intermediærpladser. 
 
Både Aabenraa og Sønderborg har lægeambulancer, som bemandes af læger tilknyttet Anæstesiologisk Center. 
 
Anæstesiologisk Center er i rivende udvikling og er ved at oparbejde et godt uddannelsesmiljø. Vi er overbeviste om at dette skal føre centret fremad og sikre en stab af dygtige og engagerede speciallæger. Den uddannelsesansvarlige overlæge vil have en central rolle i denne udvikling, få muligheden til at påvirke processen og indgå i et tværfagligt samarbejde med de uddannelsesansvarlige på sygeplejesiden. 
 
Arbejds- og vagtforhold: 
Overlægen indgår i vagtlag med udgangspunkt i hovedarbejdsstedet. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Den overenskomstansatte overlæge ansættes i henhold til aftalen mellem Regionerne og Foreningen af speciallæger.   
 
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de 7 lægeroller.  
 
Hvis du vil vide mere om Anæstesiologisk Center eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lars Demant, mail: lars.demant@rsyd.dk, tlf.:+45 3066 0356 eller klinikleder Skule Arnesen Bakke, mail: skule.arnesen.bakke1@rsyd.dk, tlf.: +45 51374046. 
Yderligere information om Anæstesiologisk Center og Sygehus Sønderjylland kan endvidere findes på www.sygehussonderjylland.dk
 
Stillingsbeskrivelse, seneste inspektorrapport fra maj 2014 og sygehusets ledelsesgrundlag kan rekvireres hos centersekretær Birthe Hinzel Thomsen, mail: Birthe.Thomsen@rsyd.dk, tlf.: +45 2494 2205. 
Der er ansøgningsfrist 17. februar kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 8.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Kontaktperson
    Birthe Thomsen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    199187
  • Quick-nr.
    314148
  • Indrykningsdato
    18-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Birthe Thomsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    199187
  • Quick-nr.
    314148
  • Indrykningsdato
    18-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Overenskomstansat overlæge til Det Børneintensive Terapiafsnit (BRITA), Odense Universitetshospital

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Overlæge  |  Anæstesiologi

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025