Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
AC-medarbejder til Enhed for kvalitet, patientforløb og patientinddragelse
Vi søger 2 ambitiøse og engagerede AC’ere, der brænder for
kvalitetsarbejdet og for at skabe sammenhængende patientforløb, både internt på
hospitalet og på tværs af sektorer. Du er udviklingsorienteret, skarp på
analyser og kan se det store billede. Du kan koordinere udviklingsforløb og
skabe fremdrift i et tværfagligt og tværsektorielt felt med mange muligheder og
interessenter.
Du kommer til at arbejde med de mest spændende dagsordener i
sundhedsvæsnet lige nu; det nye nationale kvalitetsprogram, patientinddragelse
og PRO-data, sundhedsaftalen, udvikling af nye samarbejdsformer med primærsektor,
datadrevne forbedringsprojekter og implementering af sundhedsplatformen.
AC’er til det tværsektorielle samarbejde (barselsvikariat)
Omdrejningspunktet er understøttelse af samarbejdet med kommuner og
almen praksis, både operationelt og strategisk.
Vi har en række af ambitiøse og konkrete samarbejder med vores 8
kommuner og almen praksis, der skal skabe gode og sikre patientforløb på tværs
af sektorer. Vi ønsker at fremme udviklingen af nye borgernære pleje- og
behandlingstilbud i et tæt samarbejde med patienter, pårørende, kommuner og
praktiserende læger.
Du vil komme til at deltage i
eller styre projekter og opgaver inden for især det tværsektorielle område, men
også i andre af Kvalitets- og Udviklingsafdelingens indsatser.
Konkrete opgaver er;
- Koordinere og følge op på indsatser ift. implementering af sundhedsaftalen
- Koordinere processer i samarbejde med kommuner og almen praksis
- Monitorere og bearbejde data inden for rammerne af sundhedsaftalens mål; genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, færdigbehandlede ventepatienter, elektronisk kommunikation m.m.
- Videreudvikling af hospitalets arbejde med forløb, patientsikkerhed og kvalitet i det tværsektorielle samarbejde
- Tovholder for vores to sundhedshus-samarbejder med kommunerne
Dertil kommer opgaver indenfor sekretariatsbetjening, koodinderende og administrative ad hoc-opgaver m.m.
Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat.
Profil
Du har en samfundsvidenskabelig eller
anden akademisk baggrund, og har gerne et par års erfaring. Du kender dagsordenerne
om tværsektorielt samarbejde og har evt erfaring med tværsektorielle
samarbejder, enten fra en kommune eller et hospital. Du arbejder struktureret
og selvstændigt. Du er ferm til datahåndtering og er god at oversætte og
formidle tal og data i skarpe overblik.
AC’er til det strategiske arbejde med kvalitet og patientforløb (tidsbegrænset
stilling)
Hospitalet
arbejder, som led i det strategiske arbejde med Fokus & Forenkling, med en
række udviklingsprojekter, som Kvalitets- og Udviklingsafdelingen understøtter,
bl.a. udviklingen af patientforløb og flow, triple aim-indsatser, nye og
forbedrede arbejdsgange med Sundhedsplatformen, datadrevet ledelse m.m.
Vi
søger en kollega, der skal være med til at udfolde det nye nationale
kvalitetsprogram, primært internt på hospitalet, men også i samarbejde med
kommunerne. Du vil også skulle understøtte enhedens arbejde med at styrke
patienternes og pårørendes inddragelse i vores pleje- og behandlingstilbud,
ligesom du vil blive involveret i forbedringsprojekter omkring ændrede
arbejdsgange, flow, ny praksis, data og rapportering m.m.
Du vil komme til at indgå i enhedens arbejde med innovation og
videreudvikling af ideer og initiativer indenfor kvalitet og patientsikkerhed,
konkrete forbedringsprojekter og implementering og fastholdelse af indsatser. Du
kommer til at arbejde praksisnært og i tæt samarbejde med hospitalets
klinikere.
Du vil også få opgaver af mere administrativ karakter;
sekretariatsbetjening, koordinerende og administrative ad hoc-opgaver m.m.
Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2019.
Profil
Du har en samfundsvidenskabelig eller
anden akademisk baggrund. Du har et par års erhvervserfaring og mod og
ambitioner om at udvikle dig videre gennem de opgaver, vi står overfor. Du har kendskab til sundhedsvæsnets aktuelle
dagsordener og gerne viden om, hvordan man arbejder med at skabe forbedringer i
sundhedsvæsnet, samt erfaringer med udvikling og implementering af nye
indsatser.
Du kan arbejde både strategisk og operationelt, du
er analytisk stærk og en dygtig formidler i skrift og tale.
For begge stillinger gælder, at vi forventer at ansøgerne;
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Kan holde overblik og styre mange opgaver og processer på en gang
- Kan samarbejde og kommunikere konstruktivt med alle personalegrupper på et hospital
- Er god til at skrive og kan formidle det komplekse klart og enkelt
- Prioriterer personlig dialog fremfor mails
- Er opsøgende i forhold til information og samarbejdspartnere
- Besidder en udpræget serviceorienteret tilbage til opgaveporteføljen
Ansættelse er for begge stillinger pr. 1. marts 2017. Begge stillinger er fuldtidsstillinger 37 timer pr. uge.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan hos chef for kvalitet, patientforløb og patientinddragelse Karen Gliese Nielsen på mail: karen.gliese.nielsen@regionh.dk eller på telefon 4829 4683 eller 4030 4932.
Ansøgningsfristen er fredag d. 20. januar 2017 kl. 12.00.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Karen Gliese Nielsen - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2017 - Regionens jobnr.
203439 - Quick-nr.
314219 - Indrykningsdato
19-01-2017 -
Ansøgningsfrist
20-01-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Karen Gliese Nielsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2017 - Regionens jobnr.
203439 - Quick-nr.
314219 - Indrykningsdato
19-01-2017 -
Ansøgningsfrist
20-01-2017 (udløbet)