Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Fysioterapeut til projekt, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Holbæk Sygehus

Er du pionér?

Kunne du tænke dig at arbejde i et tværsektorielt og tværkommunalt team, der gør en særlig indsats for de svageste ældre borgere?

Fysio- og ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus søger en fysioterapeut med bred erfaring til en fast stilling og med interesse for projektarbejde.

Du vil blive en del af et nyt tværsektorielt, tværfagligt og tværkommunalt projekt – i et partnerskab mellem Fysio- og Ergoterapiafdelingen og Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Odsherred Kommune og de praktiserende læger i området. 

Formålet med projektet er at afprøve en model for samarbejde på tværs af kommuner, sygehus og almen praksis, med henblik på at skabe større sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre.

Du kan læse mere om projektet her                                                                  

Du kan læse om baggrunden for projektet her

Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen og Den Tværsektorielle Pulje i Region Sjælland, og forløber frem til udgangen af 2019. Efter projektets afslutning overgår du til en anden funktion i Fysio- og Ergoterapiafdelingen efter nærmere aftale.

Vi søger en kollega som

  • Har bred erfaring som fysioterapeut og gerne erfaring på sygehus eller i kommunalt regi
  • Kan indgå i et tværfagligt, tværsektorielt samarbejde og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Kan prioritere og træffe selvstændige beslutninger i det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde
  • Er proaktiv, imødekommende har fokus på de relationelle aspekter i arbejdet
  • Har kendskab til dokumentation og registrering enten på et af Region Sjællands sygehuse eller i kommune

Du skal kunne trives med atypiske udfordringer i hverdagen og bidrage proaktivt med løsninger af mange forskellige typer opgaver.

Du møder ind på forskellige lokationer på faste ugedage, enten i en af de tre kommuner eller på sygehuset. Du vil indgå i et udviklende samarbejde i det tværfaglige, tværsektorielle team med fokus på et godt arbejdsmiljø. Det er en fordel hvis du har kørekort, men det er ikke et krav.

Ansættelsessamtaler 22.02.17 

Vi holder Åbent Sygehus den 7. februar 2017 kl. 19-21 i Forhallen. Du har mulighed for at besøge 20 forskellige faggrupper/stande samt deltage i rundvisning i forskellige afdelinger. Besøg også vores JOBSTAND, hvor du kan høre om aktuelle ledige stillinger samt høre om Forskningsmuligheder.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Pernille West-Nielsen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-03-2017
  • Regionens jobnr.
    000304
  • Quick-nr.
    314267
  • Indrykningsdato
    19-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Pernille West-Nielsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-03-2017
  • Regionens jobnr.
    000304
  • Quick-nr.
    314267
  • Indrykningsdato
    19-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.