Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Fysioterapeut til projekt, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Holbæk Sygehus
Er du pionér?
Kunne du tænke dig at arbejde i et tværsektorielt og tværkommunalt team, der gør en særlig indsats for de svageste ældre borgere?
Fysio- og ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus søger en fysioterapeut med bred erfaring til en fast stilling og med interesse for projektarbejde.
Du vil blive en del af et nyt tværsektorielt, tværfagligt og tværkommunalt projekt – i et partnerskab mellem Fysio- og Ergoterapiafdelingen og Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Odsherred Kommune og de praktiserende læger i området.
Formålet med projektet er at afprøve en model for samarbejde på tværs af kommuner, sygehus og almen praksis, med henblik på at skabe større sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre.
Du kan læse mere om projektet her
Du kan læse om baggrunden for projektet her
Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen og Den Tværsektorielle Pulje i Region Sjælland, og forløber frem til udgangen af 2019. Efter projektets afslutning overgår du til en anden funktion i Fysio- og Ergoterapiafdelingen efter nærmere aftale.
Vi søger en kollega som
- Har bred erfaring som fysioterapeut og gerne erfaring på sygehus eller i kommunalt regi
- Kan indgå i et tværfagligt, tværsektorielt samarbejde og bevare overblikket i en travl hverdag
- Kan prioritere og træffe selvstændige beslutninger i det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde
- Er proaktiv, imødekommende har fokus på de relationelle aspekter i arbejdet
- Har kendskab til dokumentation og registrering enten på et af Region Sjællands sygehuse eller i kommune
Du skal kunne trives med atypiske udfordringer i hverdagen og bidrage proaktivt med løsninger af mange forskellige typer opgaver.
Du møder ind på forskellige lokationer på faste ugedage, enten i en af de tre kommuner eller på sygehuset. Du vil indgå i et udviklende samarbejde i det tværfaglige, tværsektorielle team med fokus på et godt arbejdsmiljø. Det er en fordel hvis du har kørekort, men det er ikke et krav.
Ansættelsessamtaler 22.02.17
Vi holder Åbent Sygehus den 7. februar 2017 kl. 19-21 i Forhallen. Du har mulighed for at besøge 20 forskellige faggrupper/stande samt deltage i rundvisning i forskellige afdelinger. Besøg også vores JOBSTAND, hvor du kan høre om aktuelle ledige stillinger samt høre om Forskningsmuligheder.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Pernille West-Nielsen - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
31-03-2017 - Regionens jobnr.
000304 - Quick-nr.
314267 - Indrykningsdato
19-01-2017 -
Ansøgningsfrist
19-02-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Pernille West-Nielsen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
31-03-2017 - Regionens jobnr.
000304 - Quick-nr.
314267 - Indrykningsdato
19-01-2017 -
Ansøgningsfrist
19-02-2017 (udløbet)