Region Nordjylland

Fysio- og Ergoterapi

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Fysioterapeuter, Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital (Neurologisk Team, Apopleksi)

Ved Fysio - og Ergoterapi er 2 fysioterapeutstillinger, 37 timer om ugen ledige til besættelse pr. 1. marts 2017 eller snarest herefter:
 
Stillingerne er tilknyttet det neurologiske speciale med funktion på Apopleksiafsnittet, afsnit Syd og er placeret i Neurologisk Team, Apopleksi, som består af 8 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter.
Stillingerne vil være tilknyttet det udgående apopleksiteam.

Som led i omorganiseringen af apopleksibehandling og neurorehabilitering i Region Nordjylland etableres der primo 2017 et udgående apopleksiteam med base i det akutte apopleksiafsnit. Teamet vil bestå af læge, sygeplejerske, samt ergo- og fysioterapeut.
Det udgående apopleksiteams primære opgave vil være at sikre udskrivelse af apopleksipatienter til eget hjem med færdiggørelse af behandling og udredning og eventuel opstart af rehabilitering i patienternes eget hjem. Det vil være efter principperne omkring begrebet ”Early supported discharge”, som hjælper patienterne til at vende tilbage til eget hjem tidligere end vanligt for at modtage mere genoptræning i de familiære omgivelser. Målgruppen er patienter med lettere følgevirkninger efter apopleksi.
De bedste resultater for patienterne ses, hvor de støttes af et veletableret tværfagligt team med neurofaglige kompetencer.
Det udgående apopleksiteam har til opgave at kvalitetssikre de optimerede patientforløb, når patienten udskrives direkte til hjemmet i stedet for at blive overflyttet til rehabilitering på hovedfunktionsniveau
Ud over de fysioterapifaglige opgaver skal man således medvirke til etableringen af et velfungerende tværfagligt team.
 
Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:
  • Den akutte undersøgelse og udredning af patienter indlagt på Apopleksiafsnittet med nyopstået apopleksi med henblik på stillingtagen til patientens videre rehabiliteringsbehov.
  • At bidrage med neuro-fysioterapifaglige kompetencer i det tværfaglige samarbejde i apopleksiteamet.
  • Medvirke ved tværfaglig planlægning af relevante patienters udskrivelse, når denne foregår med følge af det udgående apopleksiteam.
  • Medvirke til et tæt og koordineret sammenhængende patientforløb for patienter med apopleksi i forhold til sektor overgange, når patienten udskrives via det udgående apopleksiteam og ved afslutning af kontakt med teamet.
  • Undersøgelse og udredning af patienter i eget hjem mhp. vurdering af genoptræningsbehov
  • Rådgivning og vejledning af patient og pårørende samt samarbejdspartnere i primærsektoren
Ud over et tæt samarbejde med ergoterapeuterne i dit team udføres det daglige arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale tilknyttet Apopleksiafsnittet og det udgående apopleksiteam.
Stillingerne indgår i weekend- og helligdagsarbejde – arbejde uden for normal arbejdstid.  
 
Vi forventer
  • at I har lyst til at arbejde indenfor specialet, er selvstændige og kreative samt engagerede, ansvarlige og stabile
  • at I har flere års praksis erfaring herunder med  tværfagligt samarbejde samt relevante faglige kurser så som IBITA Bobath kursus
  • at I har et godt humør og har lyst til at være med i at udvikle den mono- og tværfaglige praksis  i et nyetableret udgående apopleksiteam 
Vi tilbyder
  • God introduktion, faglig støtte og vejledning
  • Et spændende tværfagligt samarbejde i en engageret personalegruppe, der trives i en ofte travl hverdag
  • En arbejdsplads, hvor udvikling vægtes højt og en arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

For evt. flere oplysninger er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Ulla Ross Andersen på tlf. 97 66 42 15.  
 
Du skal stile din ansøgning til ledende terapeut Ulla Ross Andersen

Samtaler forventes gennemført mandag den 27. februar 2017.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ulla Ross Andersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    2950
  • Quick-nr.
    314924
  • Indrykningsdato
    06-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Ulla Ross Andersen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    2950
  • Quick-nr.
    314924
  • Indrykningsdato
    06-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job