Grønlands Sundhedsvæsen

FYSIOTERAPEUT TIL ILULISSAT, REGIONSSYGEHUSET I AVANNAA

Har du mod på faglige udfordringer i Grønland så søger vi vikariat som fysioterapeut pr 1. maj 2017 eller efter aftale. Vikariatet er et årig med mulighed for forlængelse.

 

Regionssygehuset ligger i Ilulissat og er regionssygehus i Nordvestgrønland, Avannaa. . Fysioterapeuten refererer til den ledende regionslæge.

 

Du vil blive del af et team med en anden fysioterapeut.

Der foretrækkes en fysioterapeut med bred erfaring og interesse for behandling inden for det kirurgiske, medicinske, ambulante område. Der er stort fokus på det forebyggende arbejde, og der vil i den kommende periode skulle udvikles lokale retningslinjer for patientrettet forebyggelse og rehabilitering af patienter med kroniske sygdomme. Behandlingerne foregår primært efter henvisning fra læger på sygehuset, men der er en del opfølgende behandlinger i tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter på Dronning Ingrids hospital i Nuuk og med kommunalt ansatte terapeuter. Det fysioterapeutiske arbejdsfelt er meget bredt, og indebærer behandling af såvel indlagte som ambulante patienter. På sygehuset arbejder vi tværfagligt, med en rehabiliterende tilgang, og hjælper hinanden. Vi ser gerne at du er fleksibel, kan arbejde selvstændigt, og ikke er bange for udfordringer, samt kan bidrage til fortsat faglig udvikling i regionen.

 

I fritiden er der rig mulighed for at opleve den grønlandske natur og kultur. Ilulissat har mange idrætsaktiviteter og kulturelle arrangementer.

 

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Kalaallit Nunaani Timimik Sungiusaasut - Fysioterapeuter i Grønland – se vores hjemmeside www.fysio.dk/Regioner/groenland

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Der ydes fri til-og fratrædelsesrejse fra Danmark til Grønland,

 

 

Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler.

 

YDERLIGERE INFORMATION

Ledende regionslæge Luit Penninga kan kontaktes for yderligere information om stillingen på tlf.: +299 94 71 21 eller +299 94 32 11 efter kl. 12.00 dansk tid, eller på e-mail: lupe@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold fås ved henvendelse til Personaleadministrationen Inga Olsen på tlf. +299 34 46 86, eller på e-mail ingo@peqqik.gl

 

Ansøgning:
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopi af autorisationsbevis sendes til:

Mail: personale@peqqik.gl
 

Ansøgningsfrist: 3. marts 2017

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Luit Penninga
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Quick-nr.
    315185
  • Indrykningsdato
    09-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Luit Penninga
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Quick-nr.
    315185
  • Indrykningsdato
    09-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.