Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Afdelingslæge til Akutmodtagelsen, Bispebjerg Hospital

Vil du være med til at modtage, behandle og koordinere forløb for alle typer af akutte patienter på en stor Akutmodtagelse midt i København? 
 
Akutmodtagelsen søger pr. 1. juni 2017 eller efter aftale en afdelingslæge.  
 
Du vil komme til at arbejde med modtagelse, behandling, koordinering og flow for akutte patienter, der enten er henvist til indlæggelse via egen læge, via akut telefonen, er henvist til vurdering/behandling eller indbringes med 112. Du vil møde alle typer patienter, alle specialer, og alle grader af sygdom fra de letteste tilstande til traumekald eller medicinsk akutkald.  
 
Dit arbejde  
 
Du vil få en enestående mulighed for at arbejde med alle typer af akutte patienter og at udvikle dine evner  
  • som kliniker og vejleder 
  • som koordinator og flowstyrer 
  • som samarbejder og leder 
  • som administrator 
Du kommer til at arbejde sammen med et inspirerende, dygtigt team af læger sygeplejersker og lægesekretærer fra Akutmodtagelsen, og alle vores samarbejdende afdelinger, og har løbende blik for at forbedre patientforløbende, og evner til at føre det ud i livet.  
 
Du vil blive udfordret, og alle dine kompetencer vil komme i spil. 
 
Vi vil tilbyde muligheder for videreuddannelse indenfor akutmedicin fx kurser i form af ALS/ATLS.  
 
Vi forventer, at du 
 
  • Har stor interesse og meget gerne god klinisk erfaring indenfor det akutte område (fx fra et af de intern medicinske specialer, almen medicin eller anæstesiologi) 
  • Kan holde overblik i en travl hverdag og være med til at skabe flow i samarbejde med den koordinerede sygeplejerske 
  • Kan tage ansvar og beslutninger 
  • Kan være med til at udvikle gode patientforløb 
  • Er en overordentlig god samarbejdspartner. Akutmodtagelsen er det naturlige bindeled mellem den præhospitale patientbehandling og de enkelte kliniske afdelinger på hospitalet. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner, samt lyst til at arbejde tværfagligt 
  • Er en god kommunikator. 
 
Arbejdstilrettelæggelse 
 
Som det ser ud lige nu: 
 
Dagstjeneste, og ca. 1 x pr uge til kl. 18.15. 
 
Derudover ca. hver 4 uge weekendtjeneste fra kl. 10-18. 
 
Ca. 1 funktion som fælles medicinsk bagvagt/måned.  
 
Akutmodtagelsen 
 
Akutmodtagelsen består af 2 separate områder:  
 
  • Akutmodtagelsens skadeafsnit, hvor vi behandler ca. 80.000 patienter/år (heraf 35.000 patienter med almene medicinske lidelser i vagtperioden udenfor egen læges åbningstid) 
  • Det Medicinske Modtageafsnit med 40 senge, hvor patienter med akutte medicinske tilstande kan være indlagt op til 48 timer.   
Du bliver kolleger med et mindre, men dedikeret team af overlægekolleger, afdelingslæge og reservelæger.  
 
Vores fokusområder 
 
  • At skabe resultater i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor faglig kvalitet er i fokus  
  • At minimere administrative arbejdsgange så fokus er på patienten og fagligheden 
  • At skabe sammenhæng og fællesskab på tværs af afdelinger og primærsektor til patientens bedste. 
Vi ser derfor frem til at du, udover klinisk arbejde, kan bidrage til at udvikle vores fokusområder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor et eller flere af nedenstående områder: Uddannelse/udvikling af personale, forskning i det akutte område og/eller organisering og logistik. Især er vi endnu ret spæde på forskning i det akutte område, men vi ønsker meget at prioritere dette. 
 
Stillingen kan evt. besættes i form af vikariat, såfremt du først ønsker at prøve kræfter med det akutte område. 
 
Ansøgere med dokumenteret erfaring fra akutarbejde: Akutmodtagelse/FAM, skadestue, eller lignende vil blive foretrukket, såfremt de øvrige kvalifikationer er til stede.  
 
Ansættelsesvilkår 
 
Fast stilling eller vikariat afhængig af præferencer og kvalifikationer. 
Ansættelse sker i henhold til den indgåede overenskomst for YL mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til  
 
Birgitte Nybo, ledende overlæge: Tlf. 40 26 17 64 eller på e-mail: birgitte.nybo.jensen@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist 
 
Send din motiverede ansøgning samt CV senest d. torsdag d. 2. marts 2017 inden kl. 12.00 Samtaler forventes afholdt d. 13. marts 2017. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Gitte Leonhardt Larsen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    204319
  • Quick-nr.
    315424
  • Indrykningsdato
    16-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Gitte Leonhardt Larsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    204319
  • Quick-nr.
    315424
  • Indrykningsdato
    16-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job