Mave- og Tarmkirurgi
Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
KUK KUK HVOR ER DU....????
Vi har været så heldige at finde den helt rigtige sekretær til én af vores to ledige stillinger på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade (NBG) - er du mon den næste heldige vi ansætter?Her finder du Danmarks sejeste sekretærgruppe og de bedste kollegaer!
Drømmer DU om et job, hvor du kan bruge din faglige viden og hver dag møde nye udfordringer? Har DU lyst til at arbejde på en spændende og levende arbejdsplads i stadig udvikling? Vil DU være en del af Danmarks Bedste Hospital og bidrage til at løse kerneopgaven med patienten i centrum, så er DU måske vores nye kollega?!
I 2016 blev Mave- og Tarmkirurgi fusioneret (Afd. L og P), hvilket betyder, at afdelingen er beliggende på to matrikler (THG og NBG), indtil vi flytter til Skejby ultimo 2017/primo 2018.
Efter fusionen har vi fået mange nye og spændende opgaver at løse og vi søger derfor en ny kollega til vores dygtige lægesekretærgruppe på NBG.
På Mave- og Tarmkirurgi lægger vi vægt på høj faglig kvalitet i en helhedsorienteret behandling at være i fremdrift samt at skabe resultater gennem samarbejde. På Mave- og Tarmkirurgi, NBG består afdelingen af et ambulatorium, sekretariat, sengeafsnit, operationsgang, forskning, motil og endoskopisk afsnit.
Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år.
Lægesekretærgruppen indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale og dækker de mangeartede, administrative og koordinerende opgaver i hele afdelingen. Herunder planlægning og koordinering af patientforløb fra henvisning til udskrivelse, booking af undersøgelser, operationsplanlægning, cancerpakkeforløb og konferencer. På NBG, hvor den ledige stilling er placeret, arbejder vi i to teams, hhv. ECV (esophagus, cardia, ventriculi) og HPB (hepar, pancreas, biliær) samt et endoskopisk afsnit.
Vores dagligdag er præget af travlhed, hvor vi løfter i flok og er med til at støtte hinanden. Lægesekretærerne på afdelingen har en nøgleposition som afdelingens ansigt udadtil og er med til at sikre gode patientforløb gennem samarbejde og kommunikation, hvorfor vi dagligt har en bred berøringsflade med alsidige interessenter.
Vi er 20 sekretærer og to elever i afdelingen, fordelt på de forskellige afsnit på hhv. THG og NBG. Vi er en stærk gruppe med et godt sammenhold, både arbejdsmæssigt og socialt. Vi har fokus på social kapital, hvor vi søger at opbygge stærke relationer og arbejdsglæde gennem åbenhed, tillid, fleksibilitet og godt humør. I vores gruppe er der plads til den enkelte medarbejder samtidig med vi prioriterer teamwork.
Vi håber, at netop DU kan bidrage til vores gode samarbejde og sociale relationer.
Vi kan tilbyde dig
- et rummeligt og lærende miljø, hvor sekretærernes faglige- og personlige egenskaber er betydningsfulde for hele afdelingen og hvor samarbejde prioriteres højt
- et varieret job som foregår i ”rul”, så du vil få kendskab til alle funktioner i teamet
- daglig kontakt til tværfaglige samarbejdspartnere, patienter og pårørende
- et arbejde hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter
- et uformelt arbejdsmiljø med fokus på social kapital, engagement og rigtig gode kollegaer, hvor du kan arbejde selvstændigt og samtidig være del af et stærkt team
Vores nye kollega forventes, at
- være uddannet lægesekretær og fagligt dygtig
- være en stærk formidler
- have gode samarbejdsevner
- kunne agere i et travlt sekretariat og bevare overblikket
- være imødekommende, professionel og serviceminded
- arbejde struktureret og forstår at prioritere dine opgaver
- have solid erfaring med EPJ og flair for IT
- være medansvarlig for og bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
Ønsker DU at være vores nye kollega, og kan se dig selv udfylde rollen som lægesekretær hos Mave- og Tarmkirurgi, ser vi frem til at høre fra dig.
Du kan se mere om dine nye kolleger her.
Stillingen er en fast stillinger på 37 timer pr. uge, ledige fra den 1. april 2017 eller efter aftale.
Der indgår en eftermiddagsvagt ca. hver 2. uge til kl. 16.30 samt hver 8. fredag, ligeledes til 16.30. Derudover helligdagsvagter p.n. Arbejdstiden vil være fra kl. 8.00-15.30, fredag 8.00-15.00.
Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Kunne DU tænke dig at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte sekretær Pia Serwin i HPB-team på 78 46 28 05 eller sekretær Grethe Schønebeck i ECV-team på 78 46 44 23 eller ledende sekretær Winnie Nielsen 78 46 64 40.
Send din ansøgning og CV online senest mandag den 27. marts 2017.
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 30. marts 2017.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Winnie Nielsen - Adresse
Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2017 - Regionens jobnr.
9116 - Quick-nr.
315888 - Indrykningsdato
01-03-2017 -
Ansøgningsfrist
27-03-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Winnie Nielsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2017 - Regionens jobnr.
9116 - Quick-nr.
315888 - Indrykningsdato
01-03-2017 -
Ansøgningsfrist
27-03-2017 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Lægesekretærer/SAK'er til vagtplanlægning for læger samt driftsopgaver i Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
22-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Smerte-/Hovedpineklinikken, Neurologi, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
01-06-2025Ansøgningsfrist
22-06-2025 -
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej 1, 8600 Silkeborg
LægesekretærOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
LægesekretærOpslået
02-06-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Spændende karrierechance som lægesekretær/SAK i Røntgen og Skanning, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
13-06-2025