Region Hovedstaden
Kristineberg 3, 2100 København Ø
Ved Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, forskningsprojekt VIA Family, opslås 2 ph.d.-stipendier til diagnostiske interviews og neuropsykologiske testbatterier
VIA Family er et interventionsprojekt, der er støttet af
Sundhedsministeriets ’Satspulje til gavn for mennesker med psykiske lidelse’ og
TRYG Fonden. Projektet retter sig mod familier med børn i alderen 5-12 år, som
er født af forældre med alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar
affektiv lidelse eller svær, tilbagevendende depression. Projektet skal foregå
i Frederiksberg Kommune med start i foråret 2017 og vare til udgangen af 2019.
Projektet har fokus på forebyggelse og tidlig intervention.
Der opslås 2 ph.d.-stipendier, der skal bidrage
til udførelsen af både den indledende og de opfølgende undersøgelser.
Stipendierne er 3-årige og forventes påbegyndt 1. maj 2017 eller snarest derefter.
Børnene og deres forældre skal undersøges grundigt med en række psykiatriske
tests, spørgeskemaer og interviews, som stipendiaterne oplæres i, og erfaring
fra tidligere testning og dataindsamling vil derfor være en stor fordel.
Forskningsprojektet
VIA Family skal tilbyde en koordineret
indsats til familier, hvor den ene forælder har en alvorlig psykisk sygdom. Den
ene halvdel af familierne vil modtage Treatment As Usual, mens den anden
halvdel bliver tilknyttet det tværfaglige team og får en kontaktperson, som
møder forældrene og børnene på deres præmisser. Begge grupper skal testes tre
gange i løbet af projektforløbet – ved inklusionen, midtvejs (9 mdr.) og
afslutningsvist (18 mdr.). Testerne skal være blindede for udfaldet af
randomiseringen i hele forløbet. Det overordnede formål er at afdække, om en
tidlig, specialiseret og målrettet indsats for hele familien, med fokus på
stress-reduktion og minimering af risiko for negative livsbegivenheder for
barnet, er effektfuld som forebyggende intervention for børn født med genetisk
og familiært betinget forhøjet risiko for udvikling af psykisk sygdom.
Projektet er et samarbejde mellem
Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, voksenpsykiatrien
(PC Frederiksberg, klinisk afdeling, og PC København, Forskningsenheden) og
Frederiksberg Kommune, der alle medfinansierer projektet.
Kvalifikationer
Der vil blive lagt vægt på, at du er
imødekommende, tillidsvækkende, fleksibel og tydelig i kontakten med
familierne. Du skal være indstillet på tværfagligt samarbejde og kunne lide at
arbejde sammen med andre faggrupper, og samtidig kunne arbejde selvstændigt.
Erfaring med diagnostiske interviews eller neuropsykologiske testbatterier vil,
sammen med en god forståelse for og refleksion på forskningsområdet, blive
vægtet højt. Det forventes, at du har gode kommunikative evner.
Kendskab til eller erfaring med følgende vil blive prioriteret:
- Børn og voksne med psykiske lidelser
- Spørgeskemaer (CBCL, SDQ, BRIEF, FAD, ADHD-RS, SRS, PSS, PSP, SPS, Sådan er jeg, Kids screen, Resilience Scale, ACES, TRF, TOF)
- Tests (RCFT, RIAS, WISC, Huk. for historier)
- Semistrukturerede interview (HOME, K-SADS-PL, SCAN).
Løn og ansættelsesforhold
Løn fastsættes i henhold til overenskomst
mellem Region Hovedstaden og relevant faglige organisation. Arbejdstiden er 37
timer om ugen. Du ansættes ved Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center. Arbejdstilrettelæggelsen vil være fleksibel, og derfor må arbejde uden
for almindelige arbejdstider påregnes, da vi ønsker at tilbyde familierne mulighed
for også at komme til undersøgelse eftermiddag/aften/weekend.
Vi tilbyder en
spændende og udviklende arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø
med mange kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Stipendiaterne
kommer indimellem til at samarbejde med den tværfaglige projektgruppe, som
tilbyder interventionen, så længe blindingen opretholdes. Herudover er der et
stort forskningsmiljø på både Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og de øvrigt tilknyttede
psykiatriske centre.
Rekruttering af familierne foretages i
samarbejde med forskningsmedarbejder Sofie Heidenheim Christensen, og finder
sted i lokaler på Frederiksberg Hospital eller andet sted på Frederiksberg.
Daglig ledelse varetages af forskningslektor Anne Thorup.
Yderligere
information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen,
er du velkommen til at kontakte forskningsleder Anne Thorup, telefon 26 21 08
26, eller forskningschef Kerstin J. Plessen, telefon 38 64 11 81.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningen skal
indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Eksamensbeviser
- Evt. publikationsliste og andre relevante dokumenter.
Send din ansøgning
inkl. bilag via vores elektroniske ansøgningsfunktion.
Ansøgningsfrist fredag d. 17. marts 2017.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt
torsdag d. 23. og/eller torsdag d. 30. marts 2017.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om
tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Projektbeskrivelse kan
rekvireres fra projektkoordinator Sofie Heidenheim Christensen (e-mail: sofie.heidenheim.christensen@regionh.dk).
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
Betina Kjerulff Baumann - Adresse
Kristineberg 3, 2100 København Ø - Stillingstype
Forsker - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2017 - Regionens jobnr.
204542 - Quick-nr.
316024 - Indrykningsdato
03-03-2017 -
Ansøgningsfrist
17-03-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Kristineberg 3, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Betina Kjerulff Baumann - Stillingstype
Forsker - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2017 - Regionens jobnr.
204542 - Quick-nr.
316024 - Indrykningsdato
03-03-2017 -
Ansøgningsfrist
17-03-2017 (udløbet)