Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ndr. Fasanavej 57, Vej 8, Indgang 2, 2. sal, 2000 Frederiksberg

Psykolog til Socialmedicinsk Enhed

Psykologstilling ved Socialmedicinsk Enhed, Bispebjerg Frederiksberg Hospital. 
 
Ved Frederiksberg Hospital, Socialmedicinsk Enhed (SME), er psykologstilling ledig til besættelse efter aftale.  
 
SME er en selvstændig afdeling på Bispebjerg Frederiksberg Hospital placeret på Frederiksberg Hospital. 
 
Afdelingen har brede socialmedicinske funktioner i form af samarbejde med især kommuner og praktiserende læger, samt med f.eks. virksomheder og pensions- og forsikrings selskaber. 
Socialmedicinsk Enhed er i relation til førtidspension, fleksjob- samt sygedagpengereformen Region Hovedstadens leverandør af sundhedsfaglige ydelser til kommunerne. 
 
Væsentligste opgaver er rådgivning, udredning af borgere med særlig fokus på en bio-psyko-social udredning af bl.a. funktionsevne, samt arbejdsfastholdelse og rehabiliteringsforløb. Vi undersøger o. 1100 borgere om året. 
Herudover har Center for Voldsramte, der er en selvstændig enhed i SME, ambulante forløb med personer udsat for vold i nære relationer.   
 
Psykologens opgaver vil især være at indgå i vores tværfaglige arbejdsfastholdelses- eller rehabiliteringsforløb med samtaleforløb eller psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi. 
Psykologen kan også blive inddraget i udredningsarbejdet mhp. f.eks. afdækning af selvopfattelse og leveregler, handlemønstre og handlemuligheder, samt funktionsevne. 
Center for Voldsramte har forløb, hvor psykologen kan blive inddraget med tilsvarende opgaver. 
Endelig kan psykologen blive inddraget i rådgivning af arbejdsplads, jobcenter og andre samarbejdspartenere om bedst mulig hjælp og håndtering til borgeres problemer. 
Psykologen vil komme til at samarbejde med og referere til psykiatrisk overlæge. 
 
Kvalifikationer 
  • Autoriseret psykolog 
  • Specialist i psykoterapi med vægt på KAT, eller erfaringer svarende hertil 
  • Klinisk erfaring fra psykiatrien 
  • Rutine i gennemførelse af psykologiske undersøgelser og forløb 
  • At kunne arbejde målrettet med et socialmedicinsk og arbejdsmarkedsrettet fokus. Erfaring med socialmedicinsk arbejde, arbejdsfastholdelse og rehabilitering vil være en fordel 
  • Interesse for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 
  • Erfaring med supervision 
  • Forsknings-, kvalitetssikrings - og udviklingsinteresse 
Der lægges vægt på gode kommunikations- og samarbejdsevner og evne til at kunne analysere, strukturere, prioritere og gennemføre, også i komplicerede sager. Endvidere lægges vægt på initiativ, engagement samt en positiv indstilling til Socialmedicinsk Enheds fremtidige udfordringer og udvikling. 
 
Vi kan tilbyde dig 
  • Vi er en dynamisk arbejdsplads med stærke tværfaglige kompetencer lægeligt, fysioterapeutisk og socialfagligt 
  • Socialmedicinsk Enhed er en del af et fagligt stærkt hospitalsmiljø 
  • Et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø i udvikling 
  • En arbejdsplads der prioriterer undervisning, uddannelse og faglighed højt 
  • Spændende og afvekslende opgaver med stor tværinstitutionel kontaktflade, både intern og eksternt  
  • Tværfagligt samarbejde herunder også faglig sparring 
  • Dygtige og engagerede kollegaer 
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst. 
Yderligere oplysninger om stillingen, herunder stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sven Viskum 38 64 98 02 eller mobil 5171 19 09 eller til psykiatrisk overlæge Lisbeth Nüchel Petersen tlf. 3864 9844 eller mobil nr. 2058 6313.
 
 
Bispebjerg Hospital – vi tør tænke nyt. 
Bispebjerg Hospital drives af at skabe den bedste behandling gennem nytænkning, faglighed og trivsel. Det betyder, at vi altid stræber efter de bedste pleje- og behandlingsformer, samt tænker nyt for at få de skarpeste forskningsresultater og for få en moderne og patientorienteret behandling.Trivsel er ikke kun noget vi taler om, det er noget vi har – for vi ved, at den bedste behandling af patienter kommer ved inddragelse og god kommunikation mellem vores ledere og medarbejdere.  
Læs mere på vores Jobunivers på www.bispebjerghospital.dk/jobunivers.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Strandvold Rønn-Jensen
  • Adresse
    Ndr. Fasanavej 57, Vej 8, Indgang 2, 2. sal, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204722
  • Quick-nr.
    316558
  • Indrykningsdato
    16-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Ndr. Fasanavej 57, Vej 8, Indgang 2, 2. sal, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Rikke Strandvold Rønn-Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204722
  • Quick-nr.
    316558
  • Indrykningsdato
    16-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.