Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Centervænget 19, 3400 Hillerød

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center søger vikar for psykolog til Psykoterapeutisk Enhed snarest

Psykoterapeutisk Enhed er del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden.  
 
Enheden modtager børn, unge og familier med et bredt spektrum af psykiske lidelser til familieterapeutisk behandling, efter henvisning fra centrets egne afsnit. Derudover har enheden adskillige andre opgaver, bl.a. supervision af psykoterapi og undervisning af yngre læger og psykologer.  
 
Psykoterapeutisk Enhed er ved at blive omorganiseret, og består i øjeblikket af fire ansatte.
Der søges en barselsvikar 37 timer ugentligt indtil udgangen af 2017.  
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af 3 afdelinger: Bispebjerg, Glostrup og Hillerød. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der lægges vægt på forskning og udvikling.  
 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center modtager børn og unge i alderen 0-17 år med alvorlige psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Personalet er sammensat af læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger, der indgår i tværfagligt samarbejde. 
 
Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside: www.buc-regionh.dk 
 
Jobbet 
Den psykoterapeutiske tilgang er samarbejdende familieterapi, baseret på systemisk-narrative teorier og metoder. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med klinikkens overlæge, sygeplejerske og sekretær. Dit arbejde vil være meget varieret, og du skal være glad for tværfagligt samarbejde både internt og eksternt. 
Til stillingen søges en autoriseret psykolog, gerne med specialistuddannelse i psykoterapi, samt erfaringer med børne- og ungdomspsykiatri. Vi søger en åben person, som er interesseret i samarbejde, og som både kan arbejde ud fra manualer og eklektisk, afhængigt af konteksten.  
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Stillingen ønskes besat den 1. april 2017 eller snarest derefter. 
 
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  
 
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. 
 
Ansøgningsprocedure 
Ansøgning med CV, autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m., sendes via linket i dette opslag. Ansøgere bedes medbringe originale uddannelsesbeviser ved evt. ansættelsessamtale. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte overlæge Nina Tejs Jørring (tlf. 38 64 66 78) eller chefpsykolog Marianne Skydsbjerg (38 64 09 83)  
 
Ansøgningsfrist: tirsdag den 28. marts 2017, kl.12 
 
Der forventes afholdt ansættelsesaftaler: Onsdag den 29. marts om eftermiddagen. 
 
Arbejdsgiver: Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center:  
 
Afdeling Glostrup 
Nordre Ringvej 69 
2600 Glostrup 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Marianne Skydsbjerg
  • Adresse
    Centervænget 19, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    204725
  • Quick-nr.
    316563
  • Indrykningsdato
    20-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Centervænget 19, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Marianne Skydsbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    204725
  • Quick-nr.
    316563
  • Indrykningsdato
    20-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.