Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Nyoprettet stilling som stedfortræder for afdelingssygeplejerske i FAM Svendborg

Stillingen, der er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge, ønskes besat til 1. juni 2017.

Arbejdsopgaverne vil være en blanding af ledelsesarbejde efter aftale med afdelingssygeplejersken og klinisk arbejde.
Fordelingen af opgaverne vil være ca. 50/50 %. Vagter på hverdage og i weekends må påregnes i et mindre omfang.
 
Stedfortræderstillingen er en ny funktion, og der vil være mulighed for medindflydelse på, hvilke opgaver, den skal indeholde.
 
Hvad står sygeplejerskerne i FAM Svendborg for?:
  • Vi vil kendes på, at vi yder en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens pleje og behandling.
  • Vi har i vores funktionsområde beskrevet den gode akutte sygepleje og anvender sygeplejeforsker Janice Morse som teoretisk referenceramme.
  • Vi er en faglig stolt personalegruppe, som sætter patienten og dennes pårørende først, hvilket også afspejler sig i vores patienttilfredshedsundersøgelser - LUP, hvor FAM Svendborg scorer rigtig højt.

Dagligdag i FAM Svendborg:

  • Fælles Akutmodtagelsen tager imod akutte medicinske og kirurgiske patienter - både børn og voksne.
  • Patienterne triageres og sættes i aktuelt behandlingsspor. Nogle patienter behandles og går hjem igen for evt. at fortsætte i et ambulant forløb. Patienter, der kan behandles under 48 timer, indlægges i FAM's sengeenhed. Patienter, der kræver en længere behandling, flyttes til aktuelt speciale. Operationspatienter klargøres og venter på operation i FAM.
  • Vi arbejder efter principperne i korttidssygepleje og desuden arbejder vi kontinuerligt med fokus på øget inddragelse af patienter og pårørende.
  • Vi har en velfungerende arbejdsmiljøgruppe og LMU.
  • Vi har bl.a. gennemført en spændende LEAN-proces, der har forbedret arbejdsgangene i afdelingen.

Vi ønsker, at du:

  • har flair for og lyst til ledelsesarbejde. Vi lægger i den forbindelse vægt på den værdsættende dialogbaserede ledelse og den anerkendende tilgang.
  • har bred klinisk erfaring, minimum 2 år - specielt gerne erfaring med akutte patientforløb.
  • har erfaring med korttidskontakter og er i stand til at handle og bevare overblikket i pressede situationer.
  • har en anerkendende tilgang til patienter og deres pårørende.
  • mestrer en travl hverdag og trives med dette.
  • er engageret, faglig kompetent og har lyst til nye udfordringer.
  • synes det er sjovt at lære fra dig og mestrer vejledningsopgaver.
  • er robust, fleksibel og diplomatisk.
  • har et godt humør og en positiv tilgang til nye udfordringer.
  • kan prioritere og ser en styrke i det tværfaglige arbejde.
  • som sygeplejerske går aktivt ind for værdierne: Patienten først, fællesskabsfølelse, anerkendelse og ordentlighed.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at præge den nye funktion som stedfortræder for afdelingssygeplejersken.
  • Mulighed for ledelsesmæssige udfordringer og samtidig arbejde med den patientnære kontakt.
  • En god introduktion til vores afdeling og den akutte patient.
  • Løbende kompetenceudvikling, både indenfor det ledelsesmæssige område og indenfor det akutte patientforløb.
  • En arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd.
  • En udfordrende og travl hverdag.
  • Et supergodt kollegialt fællesskab og samarbejde.
  • Engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med de akutte patienter.
  • Mulighed for at arbejde med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt, at trække på monofaglige og tværfaglige sparringspartnere og hvor vi støtter hinanden såvel fagligt som personligt.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter uddannelse, udvikling, kvalitet og arbejdsmiljø højt.
  • Uddannelsessted for både elever, studerende, ambulancereddere m.fl.

Løn- og ansættelsesforhold:
 Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.

 
Der vil blive indhentet børneattest.
 
Hør mere om stillingen:
Har annoncen og videoen vakt din interesse og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jette Schiby på tlf. 3052 6226 eller på mail Jette.Schiby@rsyd.dk
 
Efter aftale er du selvfølgelig også meget velkommen til at komme og se og høre mere om FAM Svendborg.
 
Ansøgning:
Din ansøgning stiles til oversygeplejerske Mathilde Schmidt-Petersen, Medicinsk Afdeling M/FAM og sendes elektronisk via linket nedenfor.
 
Din ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag, den 18. april 2017, kl. 8.00.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag, den 20. april 2017.
 
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning!
 
 
 
 

 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Skovsende
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    199856
  • Quick-nr.
    316714
  • Indrykningsdato
    20-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Hanne Skovsende
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    199856
  • Quick-nr.
    316714
  • Indrykningsdato
    20-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.