Region Midtjylland

Akutafdelingen

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær til Akutafdelingen, Akutsekretariatet, Regionshospitalet Viborg

Genopslag - vores vikariat er blevet til en fast stilling.
En fast stilling som lægesekretær ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelngen/Akutsekretariatet er ledig til besættelse pr. 01.05.17 eller snarest derefter.
Stillingen er en deltidsstilling på 32 timer pr. uge.

Om stillingen:
Har du lyst til at arbejde i et travlt og omskifteligt miljø, hvor vi prioriterer det tværfaglige samarbejde, er denne stilling måske noget for dig!

Der er 32 engagerede lægesekretærer i Akutafdelingen, som sætter en ære i at udføre funktionerne med høj faglighed. Vi er fordelt på flere afsnit, men er helhedsorienterede og løfter opgaverne i fællesskab.

Vi har en uhøjtidelig tone og finder det afgørende, at vores samarbejde er bygget op omkring tillidsfulde relationer og med plads til forskellighed.
 
Du indgår i en vagtplan, og det er derfor en forudsætning, at du kan tage dag-, aften- og nattevagter. Derudover weekendvagt cirka hver 3. uge. Vi anvender MinTid, og du har indflydelse på tilrettelæggelse af din vagtplan.
 
Dagligdagen i Akutsekretariatet er præget af alsidighed og vi varetager mange forskelligartede funktioner i de akutte sengeafsnit samt i akutambulatoriet, som modtager patienter til skadestue og lægevagt. Vi skriver ligeledes journaler for samtlige af husets specialer.
 
Som sekretær i Akutsekretariatet indgår man i det tværfaglige team omkring modtagelse af traumatiserede patienter.
 
Der er i det hele taget en høj grad af tværfaglighed i Akutafdelingen, og vi arbejder målrettet med kontinuerligt at udvikle på opgaverne, med det gode patientforløb i fokus.
 
Fordelene er endvidere: 
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Som medarbejder i Akutsekretariatet opnår man færdigheder i journalføring indenfor stort set alle specialer
  • Medindflydelse i forhold til planlægning af hverdagen og opgaveløsning
  • Ingen bunker, alt papirarbejde skal ekspederes i samme hastighed, som patienterne kommer og går
  • Et fantastisk afvekslende job – der er aldrig 2 vagter, der er ens
  • Du møder forskellige ansigter i hver vagt
  • Skiftende vagter giver frihed/luft i en ellers travl hverdag
Vores nye kollega:
Er uddannet lægesekretær med et godt fagligt fundament. Du trives i en travl hverdag, er ansvarlig, tillidsvækkende og serviceminded.

Du værdsætter samarbejdet med kolleger højt og har solide sociale kompetencer. Du kommer med lysten til aktivt og fleksibelt at deltage i det tværfaglige samarbejde, er villig til at lære nyt og bidrager professionelt til udvikling af opgaverne. Du kan lide at arbejde i en organisation, der hele tiden forandrer sig. Erfaring med MidtEPJ er en forudsætning.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Hospitalsenhed Midt bygger nyt akutcenter, som forventes klar til indflytning i 2018.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Lena Brønlund, tlf. 21 58 01 69.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 17.04.17.

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 21.04.17.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lena Brønlund Jacobsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    9454
  • Quick-nr.
    316831
  • Indrykningsdato
    23-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lena Brønlund Jacobsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    9454
  • Quick-nr.
    316831
  • Indrykningsdato
    23-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.