Region Sjælland

Region Sjælland

Herlufsvænge 14 A, 4700 Næstved

Forskningsleder for MVU området til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

En stilling som forskningsleder for MVU området på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR sygehuse) er til besættelse snarest muligt.

På NSR sygehuse er vi ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste. Vi ønsker endvidere at styrke fagligheden og udvikle forskningsområdet. På NSR sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Om stillingen
Forskningslederen skal sammen med sygehusledelsen, de forskningsansvarlige i afdelingerne, de øvrige sygehuse i regionen og Region Sjællands Forskningsenhed varetage forskningsstøtte for forskning på MVU-området.
 
I et tæt samarbejde med den lægefaglige forskningsleder skal du medvirke til at sikre gennemførelse af NSR sygehuses forskningsstrategi.
 
Opgaver og tidsforbrug i forskningslederfunktionen aftales med chefen for Sundhed og Uddannelse på NSR sygehuse, men udgør som udgangspunkt 25%. 
Derudover skal forskningslederen varetage forskning i 25% af sin ansættelse fx som lektor og i samarbejde med sygehusets afdelinger. 
 
Endvidere – afhængig af medarbejderen – vil de resterende 50% af ansættelsen kunne varetages i en klinisk sammenhæng eller ved at supplere til fuldtidsansættelse i staben, hvor man vil indgå i sygehusets øvrige udviklingsarbejde fx på uddannelses- eller udviklingsområdet. 
 
Du vil i din funktion have et tæt samarbejde med sygehusledelsen, de andre enheder i staben, afdelingsledelserne og øvrige samarbejdspartnere i Region Sjælland.

Dine primære opgaver
  • MVU-forskningslederen skal medvirke til at implementere sygehusets forskningsstrategi
  • MVU-forskningslederen har et tæt samarbejde med den lægelige forskningsleder på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse samt de forskningsansvarlige i afdelingerne
  • I samarbejde med afdelingsledelserne skal forskningslederen understøtte, at der skabes forskning af medarbejdere med MVU-baggrund
  • Forskningslederen skal tage initiativ til relevant intern undervisningsaktivitet, der kan understøtte etablering af forskningsmiljøer hvor medarbejdere med MVU baggrund indgår
  • Forskningslederen skal medvirke til at formidle sygehusets forskning
  • MVU-Forskningslederen repræsenterer Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse i det tværregionale forskningssamarbejde inden for MVU-området
  • Forskningslederen er medlem af forskningsrådet på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Egen forskning

  • Forskningslederen forventes at anvende 25% af arbejdstiden til forskningsprojekter i overensstemmelse med godkendt forskningsplan
  • Det forventes, at forskningslederen inddrager personale fra sygehusenes afdelinger i sin egen forskning

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse – f.eks. sygeplejerske eller fysioterapeut
  • Du har en relevant kandidatuddannelse f.eks. cand. cur.
  • Du har en relevant forskeruddannelse f.eks. ph.d.
  • Du har dokumenteret erfaring med ledelse og styring af forskningsprojekter
  • Du har dokumenteret erfaring med vejledning inden for forsknings- og/eller udviklingsprojekter
  • Du har projektledererfaring
  • Du evner at konkretisere ideer, så de udmunder i konkrete forskningsprojekter
  • Du evner at skabe og drive netværk blandt sygehusets forskere for derved at fremme et frugtbart forskningsmiljø
  • Du har gode formidlingskompetencer og er dygtig til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
  • Du evner at holde dig orienteret for derved at medvirke til at sikre, at behovet for viden i sundhedsvæsnet omdannes til konkrete forskningsprojekter på NSR sygehuse
  • Du er udadvendt og har gode samarbejdsevner, herunder er i stand til at indgå i samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper
  • Du kan begå dig i en stor offentlig og politisk styret virksomhed

Forskningslederens faglige udvikling
Det forventes, at forskningslederen søger tilknytning til et dansk universitet med henblik på erhvervelse af de nødvendige formelle og reelle kompetencer, der muliggør, at forskningslederen på sigt kan varetage funktion som vejleder for ph.d.-studerende.

Om administrationen
Administrationen er en fælles stabsfunktion for sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted, og betjener primært sygehusledelsen og sygehusenes afdelingsledelser, men også sygehusets øvrige ansatte.
Administrationen har en professionel tilgang til opgaverne og er en attraktiv arbejdsplads med et stærkt team af engagerede og kompetente medarbejdere.

Om afdelingen
Afdelingens fokusområder er at understøtte faglig udvikling, forskning og uddannelse på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Sundhedsområdet
Afdelingen har det overordnede ansvar i forhold til sundhedsfaglig rådgivning, nationale kliniske databaser, patientsikkerhed, lægemidler, kliniske retningslinjer og specialeplanlægning, nye kliniske retningslinjer og lægemidler.

Uddannelsesområdet
I uddannelsesområdet varetages alle funktioner i relation til administration og kvalitetsudvikling af sygehusenes grund-, efter og videreuddannelsesindsats inden for det læge- og sygepleje-faglige område samt for de øvrige mellemlange videregående uddannelser og social- og sundhedsassistenter.

Forskningsområdet
I forskningsområdet varetages administration af forskningsområdet og udviklingen af forskningsområdet på NSR sygehuse understøttes. Det er sygehusets mål at fordoble budgettet til forskning over en årrække.

Om Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave

Vi ser gerne vores kommende samarbejde starte 01.06.17 eller snarest muligt herefter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundheds- og uddannelseschef Louise Isager Rabøl, loir@regionsjaelland.dk, 61 33 80 21.

Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.

Ansøgningsfrist 14.05.17

Ansættelsessamtaler
1. samtale forventes afholdt onsdag den 17.05.17 og 2. samtale forventes afholdt den 24.05.17. Indkaldelse til samtale vil ske mandag den 15.05.17. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Louise Rabøl
  • Adresse
    Herlufsvænge 14 A, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    001031
  • Quick-nr.
    317847
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Herlufsvænge 14 A, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Louise Rabøl
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    001031
  • Quick-nr.
    317847
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.