Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

Overlæge, Mave- og Tarmkirurgi, ECV

En stilling som overlæge indenfor fagområdet esophagus-cardia-ventrikel (ECV) –kirurgi er ledig til besættelse 1. juli 2017.
 
Vi tilbyder et spændende job, hvor man skal kunne varetage udredning og behandling af patienter med primært maligne lidelser i esophagus, cardia og ventrikel. I forbindelse med dette ønskes også varetagelse af udredning og behandling af GIST-tumorer indenfor området. Herudover ønskes at ansøgeren har interesse for udvikling af den endoskopiske diagnostik og behandlingen af tidlig cancer i området.
 
Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner indenfor det mave-tarmkirurgiske område, inklusiv de højt specialiserede funktioner, som er organiseret i teams. Afdelingen er i øjeblikket placeret på 2 matrikler, med den øvre funktion på Nørrebrogade (NBG) og den nedre funktion på Tage-Hansens Gade (THG).
Den øvre funktion på NBG flytter til de nye lokaliteter i Skejby i oktober 2017, og hele sammenlægningen foregår fra februar 2018, hvor den nedre funktion fra THG flytter til samme lokalitet. Den opslåede stilling vil således være placeret på NBG frem til udflytningen i oktober og herefter permanent på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby.
                                                                                     
Der vil blive lagt vægt på, at ansøgere har erfaring med selvstændig varetagelse af de nævnte områder. Vi forventer tillige at ansøgeren vil bidrage til den fortsatte udvikling af området, sammen med de øvrige i teamet, og kan skabe et bredt netværk via både nationale og internationale kontakter. Det forventes, at ansøgeren har en akademisk grad og er forskningsaktiv. Der lægges derfor også vægt på undervisningserfaring, og ansøgeren skal desuden være villig til at lade sig bedømme med henblik på eventuel besættelse af lektorat.
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi, og ansøgere skal have dokumenteret særlig interesse indenfor ovennævnte på specialistniveau. 
Det er et krav, at du har haft minimum  5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.
 
Der er vagtforpligtigelse med tilkaldevagt. Da vagtstrukturen kan ændres i forbindelse med sammenflytningen i Skejby, kan vagthyppigheden ikke endeligt fastlægges, men er aktuelt 8-skiftet.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Det er en forudsætning for ansættelsen at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller. Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger og dokumentation af egne kompetencer, indenfor alle 7 kompetenceområder.
 
Skema til faglig bedømmelse kan findes her.
 
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lone S. Jensen på lonsusje@rm.dk eller på 4013 2224. Du kan også få mere at vide ved at læse stillings- og funktionsbeskrivelsen.
 
Ansøgningsfrist 15. maj 2017, ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo maj 2017.

 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Susanne Jensen
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    9690
  • Quick-nr.
    317881
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Lone Susanne Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    9690
  • Quick-nr.
    317881
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.