Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vikar for overlæge/afdelingslæge ved Kirurgisk afdeling C, Efteruddannelsesstilling til fagområdet lever-, pancreas-, og galdevejskirurgi (Hepato-, pancreato-, biliærkirurgi (HPB)

Ved Kirurgisk gastroenterologisk klinik C er en stilling som vikar for overlæge/afdelingslæge ledig til besættelse pr. 01.08.2017 eller snarest herefter. Stillingen er en efteruddannelsesstilling med henblik på specialistuddannelse i fagområdet HPB. Stillingen er maksimalt 2-årig, men ved forudgående HPB erfaring fra andet højt specialiseret center kan stillingen gøres 1-årig.  
Baggrunden for oprettelsen af den herværende stilling som efteruddannelse i fagområdet for HPB-kirurgi ligger i et stigende antal operationer på landsplan indenfor området. Denne understøttes endvidere af Rigshospitalets og Dansk Kirurgisk Selskabs ønske om en internationalisering af uddannelserne, hvorfor den europæiske fagområdebeskrivelse danner grundlaget for stillingsopslaget.  
 
Der udføres årligt ca. 400 leverresektioner, 200 pancreasresektioner og 60 levertransplantationer. Her til kommer komplikationskirurgi i forbindelse med iatrogene galdevejslæsioner og i størrelsesordenen 30-50 Klatskins-operationer. Der er til klinikken knyttet en endoskopifunktion med avanceret endoskopiudstyr, hvorfor ERCP også kan indgå som en naturlig oplæringsmulighed. 
 
Stillingen er vagtfri, idet der dog i forbindelse med HPB fagområde uddannelse som anvist af European Board of Surgery Qualifications (HPB-kirurgi) blandt andet kræver, at man har medvirket ved donoroperationer min. 5 gange. 
 
Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer til at fungere på lige fod med klinikkens fastansatte speciallæger og kan bidrage til udviklingen for alle aspekter af HPB-kirurgien. Opmærksomheden henledes på, at man i forbindelse med certificeringen både skal opnå færdigheder af operativ karakter, samt at man endvidere skal producere mindst en reviewed artikel som første-, anden- eller seniorforfatter. Man skal endvidere optjene yderligere 20 CME point årligt ved relevante HPB kurser. 
 
Aktuelt udføres 10 – 15 % af leverresektionerne laparoskopisk. Det er afdelingens målsætning, at en større andel af indgrebene fremadrettet skal udføres laparoskopisk. I det omfang, der vil blive tale om synkrone resektioner af lever og tyktarm, vil en certificeret kolorektalkirurg deltage.  
 
Hovedansvarsområdet vil i sagens natur være indenfor HPB, men den pågældende skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger bidrage til undersøgelse og behandling af patienter, som i øvrigt henvises til afdelingen. 
Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi. Ved bedømmelse af ansøgeren vil der udover bred klinisk erfaring blive lagt vægt på forskningserfaring. 
 
Afdelingen har præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse fra læger og andre personalegrupper og ansøgeren skal derfor være villig til at lade sig bedømme af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg nedsat af det sundhedsvidenskabelige fakultet med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  
 
Der er ikke umiddelbart nogen tilknyttet vagt til stillingen, men der kan tages individuelle hensyn af hensyn til stillingens midlertidighed mhp. komprimering af tjenesten i perioder. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Foreningen af speciallæger (overlæge) alternativt Yngre Læger (afdelingslæge).
Stillings- og funktionsbeskrivelse samt nærmere afdelingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til klinikchef, ph.d., MPG Jens Hillingsø, tlf.: 35 45 87 80 eller på mail. jens.hillingsoe@regionh.dk.  
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller. Ansøgningen samt relevante bilag sendes til:  
Ansøgningsfristen er 30.06.2017. 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    205365
  • Quick-nr.
    318164
  • Indrykningsdato
    28-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    205365
  • Quick-nr.
    318164
  • Indrykningsdato
    28-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.