Region Nordjylland

Kræftbehandling: Læger og Psykologer

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afdelingslæge eller overlæge, Onkologisk Afdeling

En stilling som afdelingslæge/overlæge ved Onkologisk Afdeling er ledig til besættelse omgående eller efter aftale.
 
Afdelingen
Onkologisk Afdeling er centerafdeling for ikke-kirurgisk kræftbehandling i Region Nordjylland. Afdelingen er en højt specialiseret klinik med landdelsfunktion for Region Nordjylland og varetager behandling og opfølgning af patienter med de fleste kræftformer.
 
Den lægelige bemanding omfatter 1 klinisk professor, 1 ledende overlæge, 3 kliniske lektorer, 13 overlæger, 4 afdelingslæger, og er normeret til 10 introduktionsstillinger og 4 hoveduddannelsesforløb.
 
Den lægefaglige ansvarsfordeling er opdelt i diagnoserelaterede teams
·        Lungecancer/mesotheliom
·        Mammacancer, lymfom
·        Gastrointestinal cancer
·        Gynækologisk cancer, CNS-tumorer og hudcancer (inkl malignt melanom)
·        Uro-onkologisk cancer
·        Hoved-halscancer og thyreoideacancer
·        DPT Aalborg/Hospice og DPT Farsø
 
Stråleterapien ledes af et team (overlæge, chefsfysiker, afsnitsledende sygeplejerske).
De diagnoseansvarlige overlægerne er fagligt ansvarlig for deres respektive fagfelt inden for strålebehandling.
  
Kvalifikationskrav
Stillingen ønskes besat med speciallæge i klinisk onkologi med dokumenteret viden og erfaring fra behandling af patienter med lungecancer og mesotheliom.
Ansøger forventes at kunne varetage delansvar for andre diagnosegrupper.
 
Ansøger forventes at påtage sig uddelegerede administrative og organisatoriske opgaver, både regionalt og nationalt, herunder deltagelse i diagnoserelaterede arbejdsgrupper.
 
Forskning og udvikling
Afdelingens forskning er struktureret som en del af Klinisk Kræftforskningscenter ved Aalborg Universitetshospital og ledes af den kliniske professor.

Ansøger forventes at deltage i videnskabelig forskning, kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter med specifikt fokus på lungecancer og mesotheliom.

Tidligere dokumenteret erfaring med udviklingsprojekter og klinisk forskning indenfor lungecancer/mesotheliom vil være meriterende.
 
Undervisning
Der skal påregnes deltagelse i undervisning af såvel uddannelsessøgende læger, medicinstuderende samt øvrige personalegrupper.
 
Der er mulighed for, at en del af arbejdstiden bliver dedikeret til klinisk videnskabelig forskning og undervisning, afhængig af ansøgerens kompetence.
  
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på Region Nordjyllands hjemmeside: http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
 
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, telefon 97 66 14 48, e-mail onkologisk@rn.dk
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Quist Kragh
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    3311
  • Quick-nr.
    318539
  • Indrykningsdato
    08-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Quist Kragh
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    3311
  • Quick-nr.
    318539
  • Indrykningsdato
    08-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.