Region Midtjylland

Røntgenafsnit

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Radiografer, Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers

Radiografer til Billeddiagnostisk Afdeling i Randers
 
Billeddiagnostisk Afdeling søger radiografer på fuld tid til vikariater og faste stillinger. Stillingerne er alle på 37 timer med deltagelse i vagttjeneste efter oplæring.

Billeddiagnostisk Afdeling(BDA) består både af røntgenafsnittet, klinisk fysiologisk afsnit, mammaklinik og screening, røntgenfunktionen i Grenå Sundhedshus samt en røntgensatellit i forbindelse med Akutafdelingen(herfra foregår de fleste aktiviteter efter kl. 15).
Afdelingen er meget alsidig, og du bliver del af en plejegruppe på ca. 50 personer.

Afdelingen råder bl.a. over:
  • Tre CT-skannere(den ene placeret i akutafd)
  • To 1,5 T MR-skannere
  • Fire ultralydsrum (heraf et i akutafd)
  • Syv knogle(thorax)rum (heraf to i akutafd)
  • To mammografi rum
  • Et gennemlysningsrum
Hver modalitet har en koordinerende radiograf/sygeplejerske, som er faglig ansvarlig, og som sammen med den specialeansvarlige overlæge planlægger arbejdet ved den enkelte modalitet.

Røntgenfunktionen i Grenå bemandes dagligt af personale fra Randers, og der må påregnes tjeneste her ca. 10 dage om året (kl. 8.00-22.00).
Grenå Sundhedshus råder over apparatur til knogle- og thoraxundersøgelser.
Funktionen servicerer akutklinikken/vagtlæger, ambulatorier og de praktiserende læger i lokalområdet. Mamma-screeningen og Klinisk Fysiologisk afsnit har begge fast tilknyttet personale.

BDA er en afdeling, hvor kvalitet, produktivitet og faglig udvikling er højt prioriteret.
Vi forventer derfor, at vores medarbejdere tager aktivt del i kvalitetsudviklingen af afdelingen, og at den enkelte tager medejerskab af egen kompetenceudvikling.
BDA er en travl afdeling i konstant udvikling, og vi søger derfor en medarbejder, som kan bevare overblikket i travle situationer, som kan samarbejde og bidrage til bevarelse af det gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en grundig oplæring tilpasset dine forudsætninger og en masse glade og engagerede kolleger. Din arbejdstid planlægges ud fra et vagtrul på 16 uger.
Normal dagtid er kl. 7.30-15.00. Om aftenen er afdelingen bemandet med tre radiografer/sygeplejersker: en møder kl. 14.30-22.00, og to møder kl. 16.30-24.00 i aktivt tjeneste, herefter er begge på tilkald fra vagtværelse til kl. 07.30.

Vi søger radiografer til ansættelse 1. juli 2017 eller efter aftale. Autorisation som radiograf er selvfølgelig et krav til alle ansøgere, men du er meget velkommen til at søge, hvis du er tæt på at afslutte din radiografuddannelse.

Vikariaterne er som minimum 6 måneder med mulighed for forlængelse. Du må meget gerne i din ansøgning tydeliggøre, om du er interesseret i både vikariat og fast stilling.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved kontakt til afdelingssygeplejerske Britha Rohde tlf. 7842 0611 eller overradiograf Lisbeth Roed tlf. 7842 0602.

Ansøgning inkl. CV skal være os i hænde senest 7. juni 2017.

Samtaler forventes afholdt 15. juni 2017.









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Britha Rohde Nielsen
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    10040
  • Quick-nr.
    318928
  • Indrykningsdato
    18-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Britha Rohde Nielsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    10040
  • Quick-nr.
    318928
  • Indrykningsdato
    18-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.