Neurologisk Afdeling F
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
Ledende sekretær til Neurologisk Afdeling, AUH
Har du erfaring med det at være leder eller med at løse opgaver på ledelsesniveau og brænder for at udvikle dit potentiale som leder? Har du lyst til at indgå og bidrage med dine erfaringer i vores velfungerende tværfaglige ledelsesteam? Har du lyst til at styrke fagligheden og understøtte den faglige stolthed for dine ca. 30 medarbejdere, så vi i samarbejde løfter opgaven frem mod målet - patienten og dennes forløb i centrum?Så er denne stilling noget for dig!
Sekretariatet er normeret til ca. 29 fuldtidsstillinger, og derudover har vi elev-forløb.
Vi kan tilbyde
- en spændende lederstilling med mulighed for at udvikle dine lederkompetencer i samspil med andre ledere i afdelingen
- et godt tværfagligt samarbejde i afdelingens gruppe af funktionsledere
- medindflydelse på afdelingens visioner og strategier for de kommende år
Du vil være ansvarlig for ledelse og planlægning af sekretæropgaverne i hele afdelingen, ligesom du vil skulle sikre, at kompetencer udvikles og opgaver i gruppen fordeles under hensyntagen til de aktuelle ressourcer i afdelingen. Se desuden funktionsbeskrivelse.
Vi søger en leder, som
- er stolt af sin faglighed og er god til at støtte og motivere fagligt, skabe fællesskab og et godt arbejdsmiljø blandt sine medarbejdere
- er synlig og har en imødekommende, dialogbaseret ledelsesstil
- tænker kreativt og på tværs, for at løse opgaverne og komme i mål med disse
- tager fat i konflikter på en konstruktiv måde
- tager lederskabet på sig med en naturlig autoritet
- har et godt overblik og er løsningsorienteret
- gerne har erfaring som leder
- er indstillet på at videreuddanne sig, hvis formel lederuddannelse ikke haves
- er uddannet lægesekretær eller har anden relevant baggrund
Neurologisk Afdeling, hvem er vi?
Afdelingen består af to sengeafsnit, og et ambulatorium herunder tre klinikker. Vi skal flytte til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby i foråret 2019. Der er ca. 210 ansatte i afdelingen, som er organiseret i flere sub-specialer. Vi ønsker at være i front med udredning og behandling af neurologiske patienter, og der pågår derfor en stor forskningsaktivitet i afdelingen.
I Neurologisk Afdeling vægter vi et stærkt tværfagligt samarbejde og forventer at alle bidrager og samarbejder med lige netop deres fagkompetencer i løsning af opgaverne, udredning og behandling lykkes på patientens præmisser.
Stillingen er ledig til besættelse efter aftale men senest 1. september 2017. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved oversygeplejerske Inge Lauridsen på 2328 7131.
Ansøgningsfrist onsdag d. 14. juni 2017. Samtaler afvikles i uge 25, 2017.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Inge Nørgaard Lauridsen - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
10016 - Quick-nr.
318976 - Indrykningsdato
18-05-2017 -
Ansøgningsfrist
14-06-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Inge Nørgaard Lauridsen - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
10016 - Quick-nr.
318976 - Indrykningsdato
18-05-2017 -
Ansøgningsfrist
14-06-2017 (udløbet)