Region Sjælland
Herlufsvænge 14 A, 4700 Næstved
Sundhedsfaglig udviklingskonsulent (AC) til Sundhed og Uddannelse på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Til sygehusledelsens stab på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse søges fra 01.08.17 eller efter nærmere aftale en udviklingskonsulent (projektansættelse) til enheden Sundhed og Uddannelse. Stillingen er en et-årig projektstilling med mulighed for forlængelse.
Dine primære opgaver og samarbejdspartnere
Stillingen som udviklingskonsulent er nyetableret som en følge af sygehusets arbejde med Det nationale Kvalitetsprogram. Som udviklingskonsulent vil du bl.a. have rollen som tovholder for de nationale lærings- og kvalitetsteams (LKT) samt sygehusets egne forbedringsnetværk.
LKT er en metode til udbredelse af ny viden med fokus på implementering. LKT er en vigtig del af Det nationale Kvalitetsprogram, og som LKT-tovholder kommer du til at være en central del af arbejdet med Det nationale Kvalitetsprogram på NSR.
Du skal sikre fremdrift i en række LKT, der involverer både fysisk og virtuel erfaringsudveksling mellem dig, lokale teams af relevante klinikere, samarbejdspartnere fra både egen og andre regioner samt eksterne eksperter.
Desuden vil du få andre udviklingsopgaver, der understøtter sygehusets arbejde med at skabe sikre og sammenhængende patientforløb med fokus på værdi for vores patienter. I din funktion har du et tæt samarbejde med sygehusledelsen, medarbejdere i de andre enheder i staben, afdelingsledelser og Regionshuset.
Vores forventninger til dig
- Du har en sundhedsfaglig profil med en relevant akademisk overbygning. Alternativt kan du være akademiker med et indgående kendskab til sundhedsvæsenet
- Du har erfaring med netværks-understøttelse, facilitering, undervisning og mødeledelse
- Du har forbedringskompetencer (fx forbedringsagent, improvement advisor eller lignende), da kendskab til opstilling af mål og indikatorer, tidstro dataindsamling, ide-generering og PDSA-afprøvninger er en fordel
- Du har gode analytiske evner og er dygtig til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
- Du har et stærkt administrativt gen, der sikrer god, rettidig og effektiv sagsbehandling
- Du er udadvendt og har gode samarbejdsevner, herunder er i stand til at indgå i samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper fra sygehuse, kolleger i Regionshuset samt eksterne interessenter
- Du kan indgå i et ambitiøst tværfagligt team
- Du har erfaring med analyse af forskningsresultater er en fordel, da alle LKT'er tager udgangspunkt i den foreliggende sundhedsfaglig viden på området
- Du har gode it-kompetencer, da web-møder og planlægning af fysiske møder er centralt i tovholderfunktionen
- Du kan arbejde struktureret og konstruktivt med udvikling af egne og administrationens opgaver herunder indgå i vores arbejde med Lean i Stor Skala
- Du kan begå dig i en stor offentlig og politisk styret virksomhed
Da sygehusene i vores organisation spreder sig over flere geografier, og da administrationen fysisk er placeret i Næstved, skal du besidde gyldigt kørekort for at varetage denne stilling.
Om Sundheds- og uddannelsesafdelingen
Afdelingens fokusområder er at understøtte udvikling, forskning og uddannelse på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Udvikling
Afdelingen har det overordnede ansvar i forhold til lærings- og kvalitetsteams, udvikling af samarbejde på tværs bl.a. med kommuner, psykiatri og almen praksis, patient- og pårørendeinddragelse, sundhedsfaglig rådgivning, nationale kliniske databaser, patientsikkerhed, lægemidler og kliniske retningslinjer.
Uddannelsesområdet
Sundheds- og uddannelsesafdelingen varetager alle funktioner i relation til administration og udvikling af sygehusenes grund-, efter- og videreuddannelsesindsats inden for det læge- og sygeplejefaglige område samt for de øvrige mellemlange videregående uddannelser og social- og sundhedsassistenter.
Forskningsområdet
Afdelingen varetager udvikling og administration af forskningsområdet på NSR. Det er sygehusets mål at fordoble budgettet til forskning over en årrække.
Om administrationen
Administrationen er en fælles stabsfunktion for sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted, og betjener primært sygehusledelsen og sygehusenes afdelingsledelser, men også sygehusets øvrige ansatte.
Administrationen er en attraktiv arbejdsplads med et stærkt team af engagerede og kompetente medarbejdere.
Vi tilbyder dig
- Et spændende job som en central aktør i sygehusets arbejde med Det nationale Kvalitetsprogram
- En grundig introduktion til dine opgaver samt relevant efter- og videreuddannelse, herunder evt. oplæring i forbedringsmetode og tovholderfunktionen i LKT
- Mulighed for at deltage i forskning og kvalitetsudvikling afhængig af dine interesser
- Et udfordrende job i en dynamisk, politisk og udviklingsorienteret organisation med mange interessenter
- En afvekslende og spændende arbejdsplads med et engageret kollegialt fællesskab og et kvalitetsarbejde med udgangspunkt i patienternes behov
- Personlig og faglig udvikling - hvor tværfagligt samarbejde og dialog er en naturlig del af hverdagen
Vi ser gerne vores kommende samarbejde starte 01.08.17 eller snarest muligt herefter.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundheds- og uddannelseschef Louise Isager Rabøl, loir@regionsjaelland.dk, 61 33 80 21.
Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med den respektive faglige organisation.
Ansøgningsfrist 11.06.17
Ansættelsessamtaler
Vi afholder 1. samtale onsdag d. 14.06.17 og 2. samtale onsdag d. 21.06.17.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgav
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus & Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Louise Rabøl - Adresse
Herlufsvænge 14 A, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2017 - Regionens jobnr.
001247 - Quick-nr.
319102 - Indrykningsdato
23-05-2017 -
Ansøgningsfrist
11-06-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus & Slagelse Sygehus - Adresse
Herlufsvænge 14 A, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Louise Rabøl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2017 - Regionens jobnr.
001247 - Quick-nr.
319102 - Indrykningsdato
23-05-2017 -
Ansøgningsfrist
11-06-2017 (udløbet)