Region Nordjylland

Lindrende Behandling

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Yngre læge til Det Palliative Team ved Regionshospital Nordjylland

Har du lyst til at prøve kræfter med palliation som fagområde, så er her muligheden. Under tæt supervision af vores palliative overlæge vil du indgå i arbejdet i Det Palliative Team, hvor du primært vil have stuegangsfunktion på Hospice Vendsyssel.

Det palliative team
Det Palliative Team består af to læger, 5 palliationssygeplejersker, 3 fysioterapeuter og 1 socialrådgiver samt samarbejde med klinisk diætist og psykolog ved behov. Det Palliative Team servicerer Hospice Vendsyssel. Teamet er organisatorisk placeret i Klinik Medicin, Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
 
Målet for det Palliative Team er at se det hele menneske og lindre fysisk, psykisk, social og eksistentiel lidelse. Den største patientgruppe er uhelbredeligt syge cancerpatienter, men også mennesker med non-maligne lidelser i sen palliativ fase tilknyttes teamet.
 
Vi ser patienterne der, hvor de befinder sig dvs. på Regionshospital Nordjylland, i eget hjem, plejehjem eller på aflastningsplads samt på Hospice Vendsyssel.
 
En typisk arbejdsdag vil starte med tværfaglig konference i teamet, hvorefter du tager til Hospice Vendsyssel for at gennemføre stuegangsfunktion eller varetager tilsyn på sygehusets indlagte patienter. Dagen afsluttes ofte med administrativ opfølgning på dagens kliniske funktioner.

Hospice Vendsyssel
Hospice Vendsyssel er en selvejende institution, der råder over 9 sengepladser, som i samarbejde med KamillianerGaardens Hospice fordeles til patienter fra hele Region Nordjylland. Hospice Vendsyssel er placeret på Suderbovej i Frederikshavn.
Hospicebygningen er opført, således at patienter, pårørende, frivillige og ansatte har de bedst tænkelige rammer. Indretningen af bygningen tager udgangspunkt i hospicefilosofien og de erfaringer, som andre hospice har gjort sig.

Hvem er du?
Vi søger en yngre læge med tilladelse til selvstændigt virke og som har lyst til at få - eller måske allerede har - erfaring inden for det palliative område.

Vi forventer, at du har stor indfølingsevne og har personligt overskud til samarbejdet med såvel patient som pårørende. Det er centralt, at du evner et godt og udbytterigt samarbejde – såvel mono- som tværfagligt i et respektfuldt samarbejde i teamet.
 
Hvad kan du forvente?
Du vil have mulighed for supervision hos overlæge i Det Palliative Team samt hos de erfarne palliationssygeplejersker. Vi har i teamet en fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til såvel teamets ønsker og behov som dine ønsker.
 
Stillingen er ledig til besættelse allerede nu, men vi venter gerne på den rette ansøger. Stillingen er 1-årig.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men der vil være mulighed for deltidsansættelse efter konkret aftale.
 
Du vil på lige fod med klinikkens øvrige læger have mulighed for frihed til deltagelse i relevante videnskabelige møder, kurser og kongresser.

Hvis du har et ønske om tilknytning til et af de intern medicinske specialer med funktion fx 1 dag om ugen, vil der også være mulighed herfor.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til ”Overenskomst for underordnede læger” der er indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Marianne Sønderkær
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    3350
  • Quick-nr.
    319138
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Marianne Sønderkær
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    3350
  • Quick-nr.
    319138
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job