Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Er du vores nye afdelingslæge i Intensivt Afsnit i Anæstesiologisk Afdeling pr. 1. september 2017 eller snarest herefter?

Hvem er vi? 
I Intensivt Afsnit rådes over 11 intensive behandlingspladser, akutmobilteam-funktion, eget læge-vagtlag bestående af dedikerede intensivister og ca. 85 % specialuddannede sygeplejersker.  Vi modtager patienter fra hospitalets mange speciale afdelinger og anlægger tunnellerede katetre. I øjeblikket arbejder vi især med arbejdsmiljø, ledelse 24/7 og Sundhedsplatformen. 
 
Vores forventninger til dig: 
  • Du er speciallæge i anæstesiologi og har interesse for intensiv terapi, gerne forskningserfaring 
  • Du er problemløsende og reflekterende og opfatter vidensdeling som en naturlig del af din hverdag 
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt og selvstændigt 
  • Du leverer kvalitet i dit arbejde og dokumenterer dette og er villig til også at påtage dig udvalgte organisatoriske og administrative opgaver både internt og tværfagligt. 
 
Vi tilbyder bl.a.: 
  • Et afsnit med høj faglighed, stort engagement og fokus på uddannelse og forskning 
  • Et afsnit hvor vi har et færdighedslaboratorium,  hvor der er gode muligheder for at undervise 
  • Et afsnit hvor områdeledelsen kender og viser vejen, og efterspørger dine input 
  • Et afsnit med komplekse og udfordrende patient forløb 
  • Et afsnit hvor vi prioriterer at støtte læger i Den Nordiske Intensiv uddannelse 
Om afdelingen: 
Anæstesiologisk Afdeling har ca. 470 ansatte og har en af Region Hovedstadens største anæstesiafdelinger med varetagelse af både anæstesi- og operationsassistance til såvel akutte og elektive operationer indenfor specialerne gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, urologi, gastrokirurgi samt plastik- og brystkirurgi.  
 
Anæstesiologisk Afdeling har områdeledelse indenfor følgende områder: Centraloperationsafsnittene 1 og 2 (COP1 og COP2, inkl. Dagkirurgisk Afsnit), Intensivt Afsnit, Opvågningsafsnittet (POA), Forskningsenheden samt Tværfagligt Smertecenter.  
 
De øvrige områder: 
COP1 er den overvejende akutte del af operationsgangen på Herlev Hospital. Her bedøves dagligt i specialerne gyn/obs og gastrokirurgi. COP1 har akut udgående funktioner til samarbejdspartnere og traumefunktion. Anæstesiologisk bagvagt er traumeleder.  
 
COP2 er den overvejende elektive del af operationsgangen på Herlev Hospital. COP2 bedøver og varetager operationsassistance til specialerne urologi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, brystkirurgi, MR-scanning samt anlæggelse af permanente katetre. Desuden varetages udgående funktion med anæstesi til ECT-behandling i Ballerup. Det daglige arbejde sker i tæt samarbejde med COP1. 
 
Opvågningsafsnittet er et døgnåbent afsnit med 22 observationspladser, som modtager postoperative patienter fra 7 kirurgiske specialer, røntgenundersøgelser og efter endoskopier. Der assisteres ved blokanlæggelser, præoptimering af akutte patienter, epiduralanlæggelser m.v.  
 
Anæstesiologisk Afdelings forskningsenhed, der rummer Cochrane Anaesthesia, Critical and Emergency Care Group, samarbejder med eksterne og interne samarbejdspartnere og hjælper unge forskere i gang med forskning.  
 
Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med kroniske smerter og modtager henvisninger fra andre regioner.  
 
Herudover har afdelingen landsfunktion for udredning af malign hypertermi og kolinesterase database. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Dato for forventet ansættelsesstart er den 1. september 2017 eller snarest herefter. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for yngre læger, indgået mellem Foreningen af Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Praktiske oplysninger: 
Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Connie Lærkholm Hansen på telefon 38 68 20 29 eller Områdeleder overlæge Tina Waldau på telefon 38 68 22 74, hvor du også kan rekvirere stillingsbeskrivelse. 
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 
Herlev Hospital er pr. 1. august 2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel. 
 
Ansøgningsfrist: Onsdag den 14. juni 2017 kl. 12 
 
Ansøgningsprocedure:  
Du beskriver i dit Curriculum Vitae dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller 
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22. juni 2017 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket i højre side. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Tina Waldau
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    205772
  • Quick-nr.
    319167
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Tina Waldau
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    205772
  • Quick-nr.
    319167
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.