Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade, 6700 Esbjerg

Afdelingslæge i nefrologi til Medicinsk afdeling/Fælles akut modtagelse, Sydvestjysk Sygehus

Afdelingslæge med speciale i nefrologi eller intern medicin: nefrologi søges til Medicinsk afdeling og Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg pr. 1. september 2017 eller efter aftale.
 
Sydvestjysk Sygehus 
Sydvestjysk Sygehus er akut sygehus for patienter boende i den sydvestlige del af Region Syddanmark. Der er matrikler i Esbjerg og Grindsted. Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske og parakliniske specialer på et højt fagligt niveau. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg årligt. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. 
Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende fælles akut modtagelse (FAM), som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. 
Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tages i brug i 2018/2019, der arbejdes med patient- og pårørende involvering; kvalitets- og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel, som omfatter en samarbejdsaftale med Virginia Mason instituttet i Seattle, USA. Der er gode tværsektorielle samarbejdsrelationer, og der er mulighed for at deltage i udvikling- og forskningsaktiviteter. 
 
Medicinsk afdeling 
Medicinsk afdeling varetager funktioner indenfor specialerne kardiologi, endokrinologi, hæmatologi, lungemedicin, medicinsk gastroenterologi og reumatologi. Der er sengeafdelinger og ambulatoriefunktion både i Esbjerg og i Grindsted. 
Akutte medicinske patienter indlægges via FAM, fælles akut modtageafdeling. Der er vagtfællesskab for alle de medicinske specialer på Sydvestjysk Sygehus med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt og nefrologisk overlægeberedskabsvagt. 
 
Nefrologien på Sydvestjysk Sygehus 
Nefrologien indgår som en del af medicinsk afdeling, og består af: 
• sengeafsnit fælles med kardiologi, hvor de nefrologiske læger tager sig af patienter indlagt med nefrologiske og almen intern medicinske sygdomme 
• nyt hæmodialyseafsnit med 30 hæmodialysestationer til varetagelse af akut og kroniske hæmodialyse (ca. 80 patienter), herunder oplæring og kontrol af patienter i limited care og hjemmehæmodialyse (ca. 10000 hæmodialysebeh. pr år) 
• ambulatorium med patienter til udredning og kontrol af akutte og kroniske nyresygdomme og kompliceret hypertension. Desuden oplæring og kontrol af patienter i peritonealdialyse, og kontrol af nyretransplanterede patienter (ca. 5000 ambulante besøg pr. år) 
 
 
Afdelingen har regionsfunktioner i nefrologi: 
 
• Der foretages udredning af patienter med akut nyresvigt af ukendt årsag, akut nefrotisk syndrom, og der foretages nyrebiopsi i samarbejde med røntgenafdelingen. 
 
• Udredning mhp. nyretransplantation og efterkontrol af ukomplicerede voksne nyretransplanterede varetages i formaliseret samarbejde med nyremedicinsk afd. Y, OUH 
 
Dialyseadgangsveje anlægges af Urologisk afd. Sydvestjysk Sygehus (p-dialysekatetre) og Karkirurgisk afd. Sygehus Lillebælt (AV-fistler og perm.kaths) 
 
Nefrologien er bemandet med 2 overlæger og 2 afdelingslæger (alle speciallæger i intern medicin og nefrologi eller intern medicin:nefrologi) 1 -3 hoveduddannelseslæger i intern medicin:nefrologi (forløb fælles med Nyremedicinsk afd. Y, OUH), og et vekslende antal reservelæger i introduktionsstilling til intern medicin samt læger i klinisk basisuddannelse. 
 
FAM – Fælles akut modtageafdeling 
Afdelingen modtager ca. 51.000 akutte patienter til samtlige specialer på sygehuset incl. skader (Ca. 30.000 årligt) Afdelingen med 63 senge ligger samlet i stueetagen centralt på sygehuset i helt nyindrettede lokaler. Staben består af ca. 200 engagerede medarbejdere. 
Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper både prioriteres og praktiseres. Skadestuearbejdet varetages af behandlersygeplejersker med støtte fra afdelingerne ved behov til de mere komplicerede skader. 
Vagtforhold 
Afdelingslægen forventes at indgå i vagtfælleskabet for medicinsk afdeling som intern medicinsk speciallægevagt (tilstedeværelsesvagt aften/nat hverdage og i weekends døgnvagt – p.t. 16 læger i vagtlaget). 
 
Afdelingslægestillingen 
Afdelingslægen vil indgå i det daglige arbejde i nefrologien sammen med de øvrige speciallæger: direkte patientrelateret arbejde (stuegang i sengeafsnit og hæmodialyseafdeling, fast ugentlig ambulatoriedag, sent eftermiddagsambulatorium x 1 pr måned), kvalitetssikring, forskning og udvikling, samt undervisning og uddannelse af yngre kolleger/andre personalegrupper. 
Særlige interesse/ansvarsområder aftales mellem de nefrologiske speciallæger indbyrdes afhængig af interesse og kvalifikationer. 
 
De nefrologiske læger varetager også i et vist omfang stuegang på almene intern medicinske patienter indlagt på andre sengeafsnit og på det medicinske sengeafsnit på matriklen i Grindsted. 
Afdelingslægen vil også skulle deltage heri. 
 
Afdelingslægestillingen er en kombinationsstilling mellem Medicinsk afdeling og Fælles Akut Modtagelse. Efter ansættelsen af afdelingslægen vil de nefrologiske speciallæger samlet skulle varetage ca. 2 dagfunktioner pr uge i gennemsnit på fælles akut modtagelse. Arbejdet her vil bestå af løbende patientbehandling samt koordinering af patientforløbene, så de forbliver hurtige, relevante og fyldestgørende. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
I henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Yngre Læger. 
 
Yderligere oplysninger 
Øvrige oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Julie Bryndum (nefrologi) tlf. 79185610, ledende overlæge, dr.med.,ph.d. Torben Knudsen (medicinsk afdeling) – tlf. 79183145, eller ledende overlæge, ph.d. Christian Christiansen (FAM) - tlf. 79182071
 
Oplysninger om Sydvestjysk Sygehus fås på www.sydvestjysksygehus.dk
 
Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/  Se videoen om Esbjerg.
Ansøgningen 
Fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link. 
Ansøger bedes forholde sig konkret til de 7 speciallægekompetencer. 
 
Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er mandag d. 12. juni 2017 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Torben Knudsen
  • Adresse
    Finsensgade, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    200476
  • Quick-nr.
    319177
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Torben Knudsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    200476
  • Quick-nr.
    319177
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.