Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Ambitiøs og synlig ledende overlæge til Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus – Patienternes Akutsygehus

Vil du være med til at forme fremtiden for patienter på Sygehus Lillebælt? – Et sygehus, hvor vi sætter patienten først samt værdsætter lederskab og råderum. Kan du lede på strategisk niveau og indgå i det tværorganisatoriske samarbejde på hele sygehuset til gavn for patienter og pårørende?
 
Så læs videre her 
 
Vi søger en ledende overlæge til Bedøvelse og Intensiv, der sammen med oversygeplejersken står i spidsen for en afdeling, hvor missionen er kvalitet i absolut topklasse, og hvor vi sammen skaber de bedste rammer og resultater inden for sikkerhed og patientoplevet tilfredshed.  
 
Din baggrund og kompetencer 
  • Du er speciallæge i anæstesi og er en synlig leder, der sætter patienten først 
  • Du har erfaring med og frem for alt lyst til at lede 
  • Du kan motivere og skabe følgeskab 
  • Du har udpræget gode kommunikations- og samarbejdsevner 
  • Du kan tænke langsigtet og strategisk 
  • Forskning og velfungerende læringsmiljøer er vigtige indsatsområder, og du kan bidrage til samarbejdet på disse væsentlige felter. På Sygehus Lillebælt har alle ledere et ansvar for at være med til at udvikle det tværfaglige og organisatoriske samarbejde. Vi udvikler og forsker for og med patienterne og er et patientsikkert sygehus 
  • Du bidrager også på kompetent vis til den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt 
 
Nøgleinformationer om afdelingen 
 Afdelingen yder anæstesi og akut smerteseervice til gynækologi/obstetrik, karkirurgi, ortopædkirurgi og organkirurgi. Over halvdelen af ydelserne er til akutte patienter. Derudover ydes anæstesi til medicinske og pædiatriske patienter, samt anæstesiologiske service til Røntgen Afdelingen, herunder MR skanning i anæstesi.
 
Der udføres ca. 11.000 anæstesier pr. år. 
 
Intensiv består af et multidisciplinært intensivt terapiafsnit med 12 intensive behandlingspladser, 2 intermediære behandlingspladser og et opvågningsafsnit med 10 pladser. Intensiv modtager ca. 1.000 patienter pr. år og udfører ca. 400 respiratorbehandlinger og ca. 50 CRRT behandlinger årligt.
 
Dagkirurgi er et selvstændigt fungerende afsnit med egen læge- og sygeplejefaglig funktionsledelse. Organisatorisk og ledelsesmæssigt er afsnittet placeret under anæstesiologisk afdelingsledelse. Der er 4 operationsstuer. Alle stuerne bliver anvendt fuldt ud på alle hverdage. I gennemsnit kommer et sted mellem 25 og 37 patienter igennem afdelingen per dag.
 
Akutlægebil Kolding er en af 6 døgndækkede lægebiler i Region Syddanmark. Den kørte sin første tur den 4. januar 2010. Akutlægebilen disponeres via regionens vagtcentral. Akutlægebilen opererer i samarbejde med  områdets ambulancer og akutbiler. Der er årligt ca. 2.500 kontakter til Akutlægebil Kolding.
 
Læs mere om afdelingen her  
 
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed. 
 
Løn- og ansættelsesforhold 
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.  
 
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse 
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2017. 
Der afholdes ansættelsessamtaler den 19. juni 2017.   
Tiltrædelse: 1. oktober 2017 eller efter aftale. 
 
Yderligere oplysninger 
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør, Mads Koch Hansen, tlf. 4035 8201 eller oversygeplejerske Helle Vibeke Andersen, tlf. 5151 1343 eller mail: Helle.Vibeke.Andersen@rsyd.dk.  
 
Ønsker du at flytte? 
Overvejer du at søge job i Sygehus Lillebælt? Så går du måske også med tanker om at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    200477
  • Quick-nr.
    319178
  • Indrykningsdato
    29-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    200477
  • Quick-nr.
    319178
  • Indrykningsdato
    29-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.