Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingsbioanalytiker til Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken, Rigshospitalet

 
Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken søger Afdelingsbioanalytiker for Viruslaboratoriet  
 
Klinisk Immunologisk Afdeling, Blodbanken består af syv laboratorier, tappelokalet og Stamcelleafdelingen. I den samlede afdeling arbejder i alt 70 bioanalytikere og laboranter i samarbejde med sygeplejersker og sekretærer, læger og andre forskere. 
 
Afdelingen omfatter Fraktioneringen, Kvalitetskontrollaboratoriet, Viruslaboratoriet, Transfusionsmedicinsk laboratorium, Serologilaboratoriet, Stamcellelaboratoriet, Forsknings- og Udviklingslaboratoriet herunder Biobanken, samt Donortapningen og afd. for stamcelleaferese.  
 
Da vores leder i Viruslaboratoriet går på efterløn, er der fra 1. september 2017 en stilling ledig som afdelingsbioanalytiker. Vi søger en bioanalytiker, der vil være leder for en højt specialiseret afdeling med 6 medarbejdere, samt afdelingslæge og overlæge. I 2016 var den totale produktion på ca. 650.000 analyser. 
Arbejdet i viruslaboratoriet omfatter udførelse af: 
Virusscreen af bloddonationer og vævsdonorer i EIA og NAT teknikker hovedsagligt for infektionerne HIV, HBV og HCV  
Virus- (HIV, HBV) og Syfilis screening i EIA teknik af Regionens gravide patienter  
Patientdiagnostik særligt for infektioner med HIV, HBV, HCV, HAV, HTLV, CMV og Syfilis 
Konfirmatoriske analyser for screen-testene 
 
Afdelingsbioanalytikerens arbejdsopgaver omfatter: 
  • Ledelse og udvikling af Viruslaboratoriet 
  • Ansvar for oplæring af medarbejdere og bioanalytikerstuderende 
  • Afholdelse af medarbejderudviklings samtaler 
  • Intern og ekstern undervisning indenfor virusanalyser 
  • Implementering og validering af nye procedurer og udstyr 
  • Udarbejdelse af vejledninger og analyseforskrifter 
  • Kvalitets- og udviklingsaktiviteter 
  • Stor kontakt til de kliniske afsnit samt eksterne samarbejdspartnere
Vi ønsker os, at du: 
  • Er uddannet bioanalytiker med bred faglig kompetence  
  • Har erfaring med stordrift og automatiserede løsninger 
  • Har videreuddannelse indenfor ledelse, fx diplomkursus eller lignende ledelsesuddannelse eller er interesseret i at deltage i dette 
  • Har interesse for personaleledelse, for at udvikle faget og for kvalitetssikring 
  • Motiveres af udfordringer og trives med at tage ansvar 
  • Har gode samarbejdsevner, er fleksibel, udadvendt og ansvarsbevidst
Vi kan tilbyde:  
Et kompetent, dygtigt og engageret personale med et godt tværfagligt samarbejde. En afdeling i en spændende udvikling, der har fokus på kvalitet, forskning og ikke mindst service overfor klinikerne. En dynamisk arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig- og personlig udvikling. En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. 
 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingslæge Lene Harritshøj tlf. 3545 8171 eller ledende bioanalytiker Lis Paulsen tlf. 3545 3482. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Danske Regioner. 
 
Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser højt på tværfaglig kompetence, service, forskning og trivsel, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser.  
 
Ansøgningsfrist: Onsdag den 21. juni 2017. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26. 
 
Ansøgning incl. CV, autorisation sendes via linket i opslaget. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Susan Mathiasen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    205782
  • Quick-nr.
    319203
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Susan Mathiasen
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    205782
  • Quick-nr.
    319203
  • Indrykningsdato
    24-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.