Region Midtjylland

Dansk Center for Partikelterapi

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Radiografer til Dansk Center for Partikelterapi

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) søger erfarne radiografer til det tværfaglige team, der er ved at etablere centret og som skal starte den kliniske drift.

DCPT er et nationalt center, der fra 2018 vil levere protonterapi af højest mulig kvalitet til alle relevante danske kræftpatienter. Centret er en selvstændig sygehusafdeling under Kræft- og Inflammationscentret ved Aarhus Universitetshospital. Der er indkøbt protoncyklotron, tre behandlingsrum med 360˚- gantry og gantrymonteret billedsystem og et forskningsrum med horisontal strålegang. Derudover er der ved at blive indkøbt en CT-scanner og en MR-scanner. Senere indkøbes også en PET/CT-scanner. Der er indkøbt dosisplanlægningssystem, og vi er ved at se på hvilket fiksationsudstyr, der skal købes.

Vi søger to radiografer. Den ene skal være med til at etablere alle funktioner i forbindelse med ibrugtagning af centrets CT-scanner, og den anden skal være med til at etablere alle funktioner i forbindelse med ibrugtagning af centrets MR-scanner.

Eksempler på de opgaver radiograferne skal være med til at løse
  • ibrugtagning af fiksationsudstyr og sikring af korrekt lejring
  • planlægge og deltage i indkøring af CT-scanner med dual-energy
  • planlægge og deltage i indkøring af MR-scanner
  • etablering af scanningsprotokoller
  • kvalitetssikring
  • deltagelse i undervisning og udvikling af uddannelsesplaner og kurser
DCPT vil starte patientbehandling oktober 2018, og opgaverne vil glidende skifte karakter fra etableringsopgaver til opgaver knyttet til patientbehandling. Radiografer med ansættelse ved DCPT skal være indstillet på at kunne varetage flere forskellige opgaver, der over tid bl.a. vil veksle mellem planlægningsrelaterede og kliniske opgaver. I centret vil vi komme til at arbejde både med projektorienterede og driftsorienterede opgaver.

Gennem aktiv og integreret forskning forventer DCPT at blive blandt de internationalt førende protonterapicentre. Det forventes, at radiografer i samarbejde med centrets akademiske medarbejdere deltager aktivt i forsknings- og udviklingsopgaver. Forskning og udvikling vil foregå i et tværfagligt onkologisk forskningsmiljø på Aarhus Universitetshospital. Radiografer vil indgå i et tværfagligt team med læger, fysikere, stråleterapeuter, sygeplejersker, ingeniører og teknikere; og de vil indgå i et tæt samarbejde med fuldtidsforskere, der ligeledes arbejder på at udvikle teknologi og klinisk udnyttelse af protonterapi.

Du skal
  • være uddannet radiograf
  • være indstillet på at arbejde med patienten i centrum
  • have gode evner til samarbejde lokalt og nationalt samt være orienteret mod det internationale samarbejde
  • være ambitiøs og have lyst til at fuldføre dit arbejde i samspil med andre
  • være indstillet på at løse mangeartede opgaver

DCPT stiller ressourcer til rådighed til uddannelse og oplæring i forskellige aspekter inden for protonterapi. Stillingen kan medføre en vis rejseaktivitet, herunder kortere ophold i udlandet.

Der vil være mulighed for fuldtids- eller deltidsansættelse eventuelt i samarbejde med den afdeling, du arbejder på nu. Det vil også være muligt at aftale ansættelsens starttidspunkt fleksibelt. I ansøgningen bedes du redegøre for dine ønsker og forventninger vedrørende disse forhold. 
 
Ansøgning sker via nedenstående link. Ansøgningsfrist 16. august 2017. Der er planlagt ansættelsessamtaler onsdag den 23. og torsdag den 24. august 2017.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Oksbjerre Mortensen på 3046 3670 eller  dortmort@rm.dk 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorte Oksbjerre Mortensen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    10227
  • Quick-nr.
    319612
  • Indrykningsdato
    07-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Dorte Oksbjerre Mortensen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    10227
  • Quick-nr.
    319612
  • Indrykningsdato
    07-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.