Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Jordemødre til Jordemodercentret, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Næstved Sygehus

Har du lyst til at være en del af et mindre fødested, der stiler efter at føre familierne bedst muligt gennem graviditet, fødsel og ind i barselsperioden? 

På Næstved Sygehus har jordemødrene god mulighed for kontinuitet, tilstedeværelse og nærvær ved fødslerne. Personalegruppen er lille, hvilket betyder, at vi kender hinanden godt.

Vi har en kultur præget af kollegial støtte, godt samarbejde og rig mulighed for faglig sparring. Vi har kliniske jordemodersupervisorer, som sikrer, at der igennem døgnet er en erfaren jordemoder med overblik, som kan kaldes til sparring og koordinering samt til patologiske forløb.  

Geografisk ligger Næstved i det skønne Sydsjælland. Det tager ca. en time at komme hertil fra København med bil eller tog. Vælger du toget, har du kun ca. fem minutters gang fra stationen til sygehuset. Vi har valgt, at mødetidspunkter tager bedst muligt hensyn til togafgang mod København. Vi har vagttyper af både 8 og 12 timers varighed.
Jordemodercentret råder over tre vagtværelser. Der er derfor god mulighed for at overnatte, hvis du f.eks. ønsker korte skift. Der er også god mulighed for indflydelse på vagtplanlægning.
Vi har mange pendlere og efter ønske fra jordemødrene har vi prioriteret familievenlige dagvagter med mødetid fra kl. 7:30 til 14:45.

Vi søger jordemødre, der brænder for høj kvalitet og sammenhæng i vores kerneopgave - familiernes forløb. 
Derfor søger vi jordemødre, som aktivt kan bidrage med jordemoderfaglighed og personlige kompetencer i det større arbejdsfællesskab og i udviklingen af afdelingen i forhold til kvalitet og arbejdsmiljø. 

Vi kan tilbyde obstetrisk færdighedstræning, STAN certificering og har supervisionshold, primært til nyuddannede. Vi prioriterer uddannelse i obstetrisk akupunktur. 

Vi søger jordemødre til to faste stillinger pr. 01.08.17, samt et antal vikariater, da flere af vores jordemødre skal på barselsorlov. Vi kan tilbyde vikariater af få måneders varighed og vikariater frem til forår/sommer 2018.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst for basisjordemødre.

Om Næstved Jordemodercenter og Obstetrisk Afdeling
Vi er en specialafdeling med 2000 fødsler og visiterede patologiske graviditeter fra den sydlige del af Region Sjælland. 

Jordemodercentret består af 55 jordemødre. Jordemødrene arbejder i blandede vagter og varetager fødsler, akut/ambulant jordemoderarbejde, indlagte gravide (fra graviditetsuge 12+0) samt stjernejordemoderfunktion (assistance ved fødsler og i akutsituationer).

I alt rådes over seks fødestuer (heraf to med fødekar) og 15 sengepladser til indlagte svangre og barslende (familier). 
Neonatalafsnittet ligger i forlængelse af barselsafsnittet.

Jordemodercentret har konsultationer i Næstved, Vordingborg, Faxe, Korsør, Ringsted og Slagelse og et jordemoderambulatorium med tilbud om akupunkturbehandling, rygestop, vægtstop, samtaler til gravide med fødselsangst, hørescreening og efterfødselskonsultation (3. dag efter fødsel). 

I foråret 2018 flytter afdelingen til Slagelse Sygehus hvor svangre-, føde-, barsel- og neonatalafsnit fortsat kommer til at ligge side om side i et nybyggeri.

Ansættelsessamtaler 23.6.17.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgav

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Maj-Britt Romme
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    001370
  • Quick-nr.
    319723
  • Indrykningsdato
    08-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Maj-Britt Romme
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    001370
  • Quick-nr.
    319723
  • Indrykningsdato
    08-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Jordemødre til faste stillinger, årsvikariat og mulig flexjordemoderjordning, Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse jordemodercenter

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Jordemoder

Opslået
31-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk jordemodersupervisor til Jordemodercenteret, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Jordemoder

Opslået
01-04-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Familieambulatoriet i Region Sjælland søger erfaren og relationelt stærk jordemoder

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 2D, 4200 Slagelse
Jordemoder

Opslået
10-04-2026

Ansøgningsfrist
20-04-2026