Urinvejskirurgisk Afdeling K
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende lægesekretær til Urinvejskirurgi
Har du lyst til at bidrage med ledelse i en afdeling under rivende udvikling samt være med til at planlægge udflytningen til Aarhus Universitetshospital under fælles tag?Så er chancen her nu...
Vi søger en ledende lægesekretær til 24 lægesekretærer i Urinvejskirurgisk Afdeling. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2017 - eller efter aftale.
Urinvejskirurgi er en specialafdeling for patienter med urinvejskirurgiske
lidelser på områder som børneurologi, blære-, penis-, nyre-, testikel og prostatakræft, nyresten samt udredning og behandling af avancerede vandladningsforstyrrelser. Afdelingen består af Forløbsenhed, Sengeafsnit, ambulatorium, Akutklinik/Modtagelse, Center for vandladningsforstyrrelser samt en Forskningsenhed, som alle er beliggende i Skejby. Urinvejskirurgi deltager ved nyretransplantationer i nært samarbejde med afdelingen for Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital. Desuden varetager afdelingen urinvejskirurgiske lidelser hos børn i samarbejde med Børn og Unge afdelingen. Derudover har vi satellitfunktioner i de urologiske ambulatorier i Horsens og Randers.
Funktionen
Som ledende lægesekretær vil du have ledelsesfunktionen for den samlede sekretærgruppe. Ud over det ledelsesmæssige ansvar, har du ansvar for arbejdstilrettelæggelse, planlægning, information og udvikling for sekretærgruppen. Sekretærgruppen har en meget vigtig rolle i forbindelse med håndteringen af mange patienter, som indgår i kræftpakkeforløb samt med afdelingens opfyldelse af udrednings- og behandlingsret. Sekretærgruppen er her krumtappen i korrekte registreringer og planlægning af hurtige og effektive patientforløb i samarbejde med øvrige involverede faggrupper. Vi efterspørger en leder, der har faglige og ledelsesmæssige visioner for sekretærgruppen og dennes opgaver i et fælles samarbejde omkring de gode patientforløb.
Du vil indgå i afdelingens ledelsesgruppe, som består af afdelingsledelsen, den ledende lægesekretær, afdelingssygeplejersker og overlæger. Ledelsesgruppen er fælles om udarbejdelse af mål for afdelingens udmøntning af hospitalets vision og strategi, samt implementering af nye tiltag. Du er som en del af denne gruppe også en vigtig person i forhold til vores fælles arbejde for et godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs i afdelingen samt for høj kvalitet og service i de daglige funktioner.
Kompetencer og personlige egenskaber der vægtes
- erfaring med personaleledelse og er både synlig og robust som leder
- klar og tydelig retorisk og evner at kommunikere på alle niveauer
- erfaring med hospitalsvæsnets aktuelle udfordringer
- er åben, ærlig, loyal, positiv og har en humoristisk tilgang
- et godt overblik og er god til at se muligheder frem for begrænsninger
- lyst til at gå nye veje i løsning af opgaver og udfordringer
- en god samarbejdspartner og tænker tværfagligt i opgaveløsningen
- erfaring med stilling som ledende lægesekretær
- gerne relevant lederuddannelse på Diplomniveau
- er synlig, handlekraftig og formår at tage ansvar i hverdagens udfordringer
- har indgående kendskab til EPJ samt registreringspraksis
Afdelingen
Afdelingen for Urinvejskirurgi er en del af Mave-Barn Centret på AUH. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge bistået af en sekretær
Vi er i alt 150 medarbejdere bestående af sekretærer, læger, plejepersonale, forskningsmedarbejdere, tre professorer samt seks stabsmedarbejdere.Der planlægges udflytning til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i marts 2018.
Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere om stillingen eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretær for afdelingsledelsen Hanne Rasmussen på 7844 2633 eller teamkoordinator Dorthe Straagaard på 7845 2605.
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. august 2017.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Hanne Rasmussen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2017 - Regionens jobnr.
10292 - Quick-nr.
319825 - Indrykningsdato
09-06-2017 -
Ansøgningsfrist
23-08-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Hanne Rasmussen - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2017 - Regionens jobnr.
10292 - Quick-nr.
319825 - Indrykningsdato
09-06-2017 -
Ansøgningsfrist
23-08-2017 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sundhedsadministrativ leder i Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende lægesekretærOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Bliv leder for en engageret sekretærgruppe, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i fokus - Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej, 1, 8930 Randers
Ledende lægesekretærOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025