Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Klinisk psykolog til Palliativt Team, Sønderborg

Højt specialiseret team søger kollega – klinisk psykolog  
 
Ansættelsesdato er den 1. september 2017 eller efter aftale med et ugentlig timetal på 20 timer eller efter aftale.
 
Palliativt Team på Sygehus Sønderjylland søger en klinisk psykolog, der ønsker at indgå i et tværfagligt samarbejde om uhelbredeligt syge patienter og deres pårørende. Teamets øvrige faggrupper omfatter læger, sygeplejersker, sekretær, fysioterapeuter, præst og socialrådgiver.  
 
Palliativt Team behandler patienter, som lider af uhelbredelig, fremadskridende sygdom og som har palliative problemstillinger, der kræver en tværfaglig specialiseret indsats.  
 
Palliativt Team er en del af Afsnit for Lungesygdomme og Kræftsygdomme, som desuden består af:  
• Afsnit for lindrende behandling (sengeafsnit)  
• Lungemedicinsk sengeafsnit  
• Lungemedicinsk Ambulatorium  
• Onkologisk Ambulatorium  
Afsnit for Lungesygdomme og Kræftsygdomme er tilknyttet Medicinsk Afdeling og er placeret i Sønderborg.  
 
Indtil nu har Palliativt Team haft et godt samarbejde med flere eksterne psykologer, men vi ønsker nu en psykolog ansat i teamet, som sammen med klinikkens anden psykolog vil varetage opgaverne i teamet. Hele teamet har fælles supervision med ekstern supervisor.  
 
Arbejdsopgaver:
  • Vurdering og behandling af sygdomsrelaterede psykologiske og eksistentielle problemstillinger hos patienter og pårørende der er tilknyttet Palliativt Team
  • Akut og planlagt psykologhjælp til ambulante og indlagte patienter og deres pårørende i form af samtaler, støttende, rådgivende og/eller psykoterapeutisk karakter
  • Supervision/ undervisning / rådgivning / sparring af personale
 
Vi forventer at du:  
  • er autoriseret klinisk psykolog eller har relevant specialistgodkendelse  
  • har interesse og gerne erfaring med uhelbredeligt syge patienter og deres pårørende
  • har erfaring med supervision  
  • har gode kommunikative samt pædagogiske kompetencer
  • har flair for tværfagligt samarbejde, som af og til udfordrer faggrænserne  
  • Da en del samtaler foregår i patientens eget hjem er det en forudsætning at du har bil
Ansøgningsfrist er den 4. juli 2017 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28.  
 
For uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte:  
  • Specialeansvarlig overlæge i palliation Georg Bollig, georg.bollig@rsyd.dk , tlf.: 7997 6660  
  • Klinisk psykolog Benny Ellermand, benny.ellermand@rsyd.dk, tlf. 7997 3107  
  • Klinikleder Bodil Møller, bodil.moller@rsyd.dk, tlf. 7997 3105  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    200640
  • Quick-nr.
    319836
  • Indrykningsdato
    12-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    200640
  • Quick-nr.
    319836
  • Indrykningsdato
    12-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job