Grønlands Sundhedsvæsen
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
Specialeansvarlig overlæge, Radiologisk og billeddiagnostisk afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Ved radiologisk afdeling, Dronnings Ingrids Hospital er en stilling som overlæge ledig til besættelse snarest muligt.
Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og varetager dels funktion som regional hospital for Nuuk, dels landshospitalsfunktion for mere komplicerede patientforløb og har i den forbindelse tæt kontakt med såvel de 16 Kystsygehuse som Rigshospitalet.
Radiologisk afdeling foretager konventionelle røntgenundersøgelser, UL-undersøgelser, CT- undersøgelser incl. coronar-CT-angiografi, MR-scanninger samt diagnostiske og terapeutiske indgreb. Afdelingens CT-og MR-scanner er de eneste i Grønland medens der på alle Kystsygehuse findes røntgenudstyr og UL-scannere. Hele røntgenområdet er fuldt digitaliseret og alle røntgenbilleder taget på Kysten transmitteres automatisk til Radiologisk afdeling og alle klinikere på hele Grønland kan via Infinit se røntgenbilleder/beskrivelser på deres computer ligesom der er direkte link til Region Hovedstaden og her specielt Rigshospitalet. Afdelingen gennemgår omfattende renovering efterår 2017, herunder to nye CT-scannere.
Afdelingen har landsdækkende funktion i samarbejde med Medicoteknisk afdeling hvilket betyder et overordnet ansvar for instrukser, udstyr, IT, kvalitet m.v.
Afdelingen foretager 12000 undersøgelser om året, heraf 1800 CT-scanninger og 1700 UL-undersøgelser. Mammografi opstartet 2017.
Afdelingen er normeret med 3 overlæger. Overlægerne har vagtfunktion.
Stillingen ønskes besat med speciallæge i radiologi gerne med kendskab til MR-scanning men ingen betingelse (MR-billeder beskrives aktuelt på RH)
Afdelingen er organisatorisk en del af Medicinsk Område.
Stillingen er en fast overlægestilling men også kortere ansættelser på 6-12 måneder har interesse.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen (24.december 2015) Find din overenskomst her http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster
For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-autorisation-udenlandsk-uddannet/laege/
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/spoergsmaal_og_svar/generelt/ophold_groenland_og_faeroeerne.htm
Rejse og boligforhold
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år, mængden af arbejdsgiverbetalt flytning afhænger af familiestørrelsen. Fra bopælen til Grønland, og efter to års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af autorisation og andre relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. Relevante bilag kan hentes direkte herfra http://www.gjob.gl/Om-HR/Ansaettelse
Ansøgningsfrist senest 14. juli 2017
KONTAKT
Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Folmer Lynggaard telefon +299 34 47 33 (husk 4 timers tidsforskel) eller mail FOLY@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller pr. mail: MLCE@PEQQIK.GL
Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 01. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Folmer Lynggaard - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk - Stillingstype
Specialeansvarlig overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
320103 - Indrykningsdato
19-06-2017 -
Ansøgningsfrist
14-07-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk -
Kontaktperson
Folmer Lynggaard - Stillingstype
Specialeansvarlig overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
320103 - Indrykningsdato
19-06-2017 -
Ansøgningsfrist
14-07-2017 (udløbet)