Region Midtjylland

Tagdækkervej Bostøtten

Tagdækkervej 10, 8450 Hammel

SOSU-assistent, Tagdækkervej, Specialområde Hjerneskade

Vi søger:
Medarbejder med relevant uddannelse, gerne Social- og sundhedsassistent til bostøtteafdelingen, Tagdækkervej

 
Tagdækkervej i Hammel består af et dagtilbud og to døgntilbud og er en del af Specialområde Hjerneskade under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Borgerne har komplekse problemstillinger og enkelte har et aktivt misbrug.
 
Til afdelingen Bostøtten søger vi en social- og sundhedsassistent til ansættelse snarest. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
 
Stillingerne er på 30-35 timer om ugen, der arbejdes i dag- og aftentimerne og hver anden eller tredje weekend. Der er tale om korte vikariater og en fast stilling.

Bostøtten tilbyder:
  • Et levende og spændende arbejdsmiljø med store faglige og personlige udfordringer.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • En organisation der lægger vægt på dialog, dygtighed og dristighed.
  • Tværfagligt samarbejde med pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, psykomotorisk terapeut samt fysioterapeuter.
  • Engagerede og ansvarlige kollegaer med en bred erfaring inden for området.
  • Faglig vejledning og supervision.
  • Vekslende og fleksible arbejdstider.
  • Neuropædagogisk grundkursus og konflikthåndteringskurser.
  • Værdibaseret arbejde og ledelse.
Vi ser gerne, at du:
  • Har erfaring med arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade.
  • Har kendskab til neuropædagogiske strategier eller er villig til at indgå i oplæring i dette.
  • Gerne med erfaring inden for det psykiatriske område.
  • Har kendskab til og erfaring med sundhedsfaglige opgaver som sondeernæring, diabetes m.m.
  • Har kendskab til at løse opgaven omkring borgere med trakeostomi eller er villig til at blive oplært i dette.
  • Evner at indgå i et tværfagligt team med bevidsthed om din monofaglige kerneydelse og evne til at videreformidle dette.
  • Har erfaring med teamarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt, grundigt og tager ansvar.
  • Er fysisk og psykisk robust.
  • Er tydelig og nærværende i mødet med borgeren.
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde som ovenfor beskrevet.
  • Kan omsætte teori til praksis og videreformidle dette til dine kollegaer.
  • Har erfaring med skriftlig og mundtlig formidling herunder med Sensum-systemet (tidligere Bosted).
  • Har en anerkendende tilgang i samarbejdet med såvel borgere, kollegaer og pårørende.
  • Har fokus på at arbejde med kerneopgaven.
Om Tagdækkervej
Tagdækkervej har 24 lejligheder til mennesker med erhvervet hjerneskade. De 18 lejligheder er i et varigt bostøttetilbud og de seks lejligheder er i et midlertidigt rehabiliteringstilbud. Med udgangspunkt i den kommunale SL § 141 handleplan konkretiseres indsatsen i en individuel plan. Opgaven er at støtte borgerne til at leve et selvstændigt liv ud fra deres behov og ønsker.
 
Tagdækkervej er en afdeling i udvikling, hvor der arbejdes målrettet med muligheder ud fra de vilkår, der er givet. Personalegruppen er engageret og der er fokus på medindflydelse. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og en humoristisk og uformel omgangstone.
I alle organisationens afdelinger vægter vi medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø højt, hvor læring af de erfaringer vi gør os er omdrejningspunktet. Vi arbejder målrettet med, at dygtiggøre os gennem ny viden og supervision, der er målrettet faglige problemstillinger med et handlingsorienteret perspektiv.
 
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende ansættelsessamtaler efterhånden som vi modtager ansøgninger. Sidste frist for modtagelse af ansøgninger er den 29. juni 2017.
Vedhæft venligst relevant uddannelsesbevis.
 
Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte os på tlf. 23 81 87 61 for yderligere information. Får du telefonsvaren, så indtal kontaktoplysninger og vi ringer tilbage
 
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Randi Brandt Kjæmpe
  • Adresse
    Tagdækkervej 10, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    10363
  • Quick-nr.
    320119
  • Indrykningsdato
    20-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Tagdækkervej 10, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Randi Brandt Kjæmpe
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    10363
  • Quick-nr.
    320119
  • Indrykningsdato
    20-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.