Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinikchef ved Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet

Stillingen som klinikchef ved Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hjertecentret, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2017 eller efter aftale. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, gerne med erfaring med intensiv terapi på højt specialiseret niveau, som er bedømt overlægekvalificeret. 
 
Rigshospitalets Hjertecenter er landets største og førende center inden for højt specialiseret behandling og pleje af patienter med hjerte- og lungesygdomme. Centret varetager hjerte- og lungekirurgi samt højt specialiseret og kompleks kardiologi og lungemedicin på internationalt niveau. 
 
Centrets mål er til stadighed at være den faglige reference, en imødekommende samarbejdspartner, og det foretrukne behandlingssted for patienter med behov for specialiseret behandling og pleje af hjerte- og lungesygdomme. 
 
Centret er organiseret i tre klinikker, der hver ledes af en klinikledelse: Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hjertemedicinsk Klinik og Thoraxkirurgisk Klinik. Hjertecentret har et aktivitetsbudget på 1,3 mia. kr. og et udgiftsbudget på 775 mio.kr. Centret har 1100 dygtige og engagerede medarbejdere, høj patienttilfredshed og varetager desuden en meget stor uddannelsesportefølje inden for alle faggrupper. Et særligt kendetegn for centrets medarbejdere er et højt fokus på forsknings- og udviklingsmiljøer, såvel på det sundhedsfaglige som på det organisatoriske niveau. 
 
Hjertecentret er involveret i flere strategiske satsninger og er udvalgt som Region Hovedstadens udviklingscenter for Value-Based Health Care (værdibaseret styring). Vi forventer derfor en engageret klinikchef, der kan og vil tage del i en række ambitiøse udviklingsprojekter i samarbejde med centerledelsen og de øvrige klinikledelser.
 
Om klinikken 
Thoraxanæstesiologisk Klinik varetager anæstesi og intensiv terapi i forbindelse med både hjerte- og lungekirurgi og kardiologi. Klinikken varetager forskning og uddannelse på sit område og har i alt ca. 280 medarbejdere.

Klinikken består af Hjertecentrets operationsgang, anæstesifunktion og Thoraxintensiv 4141. Thoraxanæstesiologisk Klinik har højt specialiseret funktion for hjerte- og lungekirurgiske patienter, både børn og voksne, herunder patienter til hjerte- og lungetransplantation, patienter med behov for mekanisk cirkulationsstøtte, traumepatienter m.v. Der er døgndækning til alle typer operationer i brystkassen hos børn og voksne. 
 
I intensivafsnittet behandles ca. 2500 patienter om året. Intensivafsnittet er også støttefunktion for Hjertemedicinsk Kliniks intensivafsnit. I den operative sektion er der 9 operationsstuer og 3 satellit-områder, hvor der dels laves undersøgelser og behandlinger af hjertepatienter via lysken, dels kikkertundersøgelse af spiserør og lunger.  
 
Der modtages patienter fra hele Danmark, Færøerne og Grønland, og i alt foretager klinikken ca. 6500 bedøvelser om året.  
 
Klinikchefens ledelses- og ansvarsopgaver 
Klinikchefen udgør sammen med oversygeplejersken klinikledelsen. Klinikledelsen har i samarbejde med teamledelser ansvaret for drift og udvikling af klinikken indenfor Hjertecentrets overordnede strategiske rammer. 
 
Klinikchefen er ansvarlig for at sikre, at Thoraxanæstesiologisk Klinik på ethvert tidspunkt kan tilbyde patienterne den bedst mulige behandling på højt specialiseret fagligt niveau, herunder hele tiden at fremtidssikre og udvikle de mange specialiserede funktioner som varetages i klinikken. På samme måde har klinikchefen i samarbejde med oversygeplejersken et stort ansvar i forhold til at udvikle og styrke klinikkens forskningsprofil i tæt samarbejde med klinikkens professor og forskningsmiljøer i og uden for Hjertecentret. 
 
Klinikchefen har en væsentlig opgave i at understøtte og videreudvikle det tætte samarbejde mellem de lægelige specialer og klinikker i centret og sikre et velfungerende samarbejde mellem såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Klinikchefen har i samarbejde med oversygeplejersken ansvaret for at understøtte den præ- og postgraduate undervisningsforpligtelse samt generelt sikre undervisning og uddannelse af personale i Thoraxanæstesiologisk Klinik.  
 
Profil og forventninger 
Ved besættelse af klinikchefstillingen vil der blive taget hensyn til faglig indsigt i klinikkens fagområde. Herudover vil der blive lagt vægt på dokumenterede ledelses- og samarbejdsevner samt organisatorisk og strategisk forståelse, relevant videreuddannelse inden for ledelse vil være en fordel. Hjertecenteret prioriterer forskning højt. Der lægges derfor vægt på, at ansøgere har dokumenteret forskningserfaring. Det er endvidere vigtigt, at klinikchefen i samarbejde med oversygeplejersken i det daglige arbejde formår at skabe rammer, der udvikler og motiverer medarbejderne på tværs af faggrupper og således understøtter et godt tværfagligt arbejdsmiljø. 
 
Klinikchefen refererer til centerdirektøren. Der henvises i øvrigt til ledelsesregulativ for Region Hovedstaden og Rigshospitalet.  
 
Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerdirektør Niels Würgler Hansen på tlf. 25 27 56 41 eller til centerchefsygeplejerske Marianne Tewes på tlf. 35 45 24 72. 
 
Ansøgere må være forberedt på, at der benyttes test ved ansættelsesproceduren. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Ansættelse finder sted på åremål i henhold til rammeaftale og protokollat om åremålsansættelse mellem Danske Regioner og FAS.
 
Stillingen er indtil videre forbundet med vagtforpligtelse.  
 
Ansøgningen vedlægges CV indeholdende publikationsliste med angivelse af de ti vigtigste publikationer. Publikationerne rekvireres, såfremt dette måtte ønskes. Ansøgningen bedes udformet, så der gives mulighed for at vurdere de 7 lægeroller.  
 
Ansøgningsfrist 
Søg via link på denne side – senest den 6. august 2017.  
Samtaler forventes at finde sted i uge 38 samt primo uge 39.  
 
Der er parkeringsgaranti for Rigshospitalets medarbejdere
 
Rigshospitalet er røgfri arbejdsplads
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Niels Würgler Hansen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206377
  • Quick-nr.
    320701
  • Indrykningsdato
    05-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Niels Würgler Hansen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206377
  • Quick-nr.
    320701
  • Indrykningsdato
    05-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.