Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Forsker/Introduktionslæge (deleforsker) i intern medicin til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på
Nordsjællands Hospital har en ledig stilling som forsker/ introduktionslæge i intern medicin til
besættelse pr. 1. september 2017. Stillingen vil være
beregnet til 15 mdr. og være deleforsker / introstilling 20/80 %.
Forskningsdelen
Der er tale en
Delestilling til forskningsprojekt i lunge-, infektions-, akut- og
samfundsmedicin omhandlende reduktion af antibiotika til pneumonibehandling.
Projektet ”Reduktion af
antibiotikaforbruget hos patienter indlagt med pneumoni” er et
prospektivt, multicenter kohortestudie på fire hospitaler i Danmark omfattende
Silkeborg Sygehus, Amager/Hvidovre Hospital, Herlev/Gentofte Hospital
og Nordsjællands
Hospital
(Hillerød/Frederikssund).
Det overordnede formål med
projektet er at forbedre forløbet for patienter indlagt med pneumoni ved
at nedbringe unødvendig brug af antibiotika, antallet af
hospitalsinfektioner og i sidste ende at mindske mortalitet og genindlæggelser.
Interventionen består i systematisk optimering af procedurer og arbejdsgange.
Din rolle vil være at være
lokal frontperson på Nordsjællands Hospital, hvor du skal være med til at
auditere og indtaste data, undervise og implementere vejledninger og nye
arbejdsgange. Du vil arbejde tæt sammen med en projektsygeplejerske. Der vil
være mulighed for at arbejde med data fra kohorten og udarbejde små
underprojekter. Desuden vil der være mulighed for at få et medforfatterskab på nogle af projektets publikationer.
Ansættelsen vil være en
80/20 fordeling, hvor 20 % af arbejdstiden omhandler projektet og 80 % vil være
i direkte klinisk arbejde.
Vi ønsker en person, som
har lyst til kliniknær forskning. Vi forventer, at du er god til at samarbejde og kommunikere
tværfagligt og har undervisningslyst. Vi forventer, at du kan arbejde
selvstændigt og har interesse i arbejde med forskning, auditering og databaser.
Introduktionsstilling
Vi sammensætter med udgangspunkt i
uddannelsesprogrammet for introduktionsuddannelsen i intern medicin en
personlig uddannelsesplan til dig. Afdelingen har et tæt uddannelsessamarbejde
med de øvrige medicinske afdelinger på hospitalet. Du får en bred intern
medicinsk uddannelse.
Afdelingen
LIA varetager både lunge- og infektionsmedicinske
specialepatienter. Afdelingen råder over 3 sengeafsnit, 2 i Hillerød og 1
i Frederikssund samt 1 akutafsnit i Hillerød.
Vagtforhold
Der vil være ca. 4 vagter pr. måned. Som
introduktionslæge vil du indgå i mellemvagtslaget.
Dit arbejde vil foregå både i Hillerød og
Frederikssund.
Vi tilbyder
- Vejleder
- En spændende og alsidig introduktionsuddannelse i internmedicin i et godt fagligt miljø
- Mulighed for at deltage i forskning se ovenstående projektbeskrivelse
Vi forventer
- At du er en dedikeret medarbejder
- At du bliver afklaret med hvilket speciale du vil uddanne dig indenfor. Vi vil være behjælpelige med din videnskabelige uddannelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og er til besættelse pr. 1. september 2017.
Der vil være mulighed for forlængelse i en
egentlig forskningsstilling, hvis der indsamles data der understøtter dette
Du skal have gennemført den kliniske basisuddannelse
og have autorisation som læge i Danmark. Herudover skal du kunne skrive og tale
dansk.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for
underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og
Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen
til at kontakte ledende overlæge Thyge Lynghøj Nielsen på tlf. 24 82 32 82
eller mail thyge.lynghoej.nielsen@regionh.dk
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk
Send din ansøgning, CV og autorisationsnr. via linket
senest den 8. august 2017 kl.
12.00.
Vi ansætter løbende, så vent ikke for længe med at
sende din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital & Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Tine Munk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Forsker, Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2017 - Regionens jobnr.
206439 - Quick-nr.
320838 - Indrykningsdato
07-07-2017 -
Ansøgningsfrist
08-08-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital & Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Tine Munk - Stillingstype
Forsker & Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2017 - Regionens jobnr.
206439 - Quick-nr.
320838 - Indrykningsdato
07-07-2017 -
Ansøgningsfrist
08-08-2017 (udløbet)