Region Midtjylland

Fertilitetsklinikken

Sundvej 30, 8700 Horsens

Lægesekretær

En af Danmarks bedste fertilitetsklinikker søger en lægesekretær til en alsidig stilling 34 timer pr. uge med start 1.oktober 2017.

Som lægesekretær på Fertilitetsklinikken vil du indgå i et team af 4 sekretærer med arbejdsopgaver i forbindelse med daglig drift - dvs.skrivning, telefonbetjening, modtagelse af patienter, skrivning af referater og diverse registreringer i forhold til patientsagsbehandling.
Disse arbejdsopgaver foregår i rotation med klinikkens tre øvrige sekretærer. Derudover vil der være mulighed for at få særlige ansvarsopgaver.

Fertilitetsklinikken foretager friske IVF-cykli samt frysebehandlinger og inseminationer og fertilitetsudredning, og du vil blive en del af et tværfagligt team af læger, sygeplejersker og bioanalytikere, der sammen løser opgaven med at behandle ufrivillige, barnløse par og enlige på den bedst mulige måde.
Afdelingen beskæftiger i alt ca. 30 dygtige medarbejdere, og selvom vi har travlt, er der en stærk tværfaglig holdånd, fordi hele personalet er dedikeret til opgaven, og alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Fertilitetsklinikken har en daglig ledelse bestående af klinikchef, afdelingssygeplejerske
samt den ledende lægesekretær. Sidstnævnte vil du skulle referere til -klinikken er en del af Kvindeafdelingen på Hospitalsenheden Horsens.

Vi ønsker os en kollega, som:
• Er uddannet lægesekretær – gerne med erfaring fra hospitaler
• Kan og vil bidrage aktivt til at udvikle fag og klinik
• Kendskab, viden og erfaring med MidtEPJ og bookplan
• Ønsker aktivt at bidrage til det gode arbejdsmiljø
• Er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og systematisk,   men kan være dristig og tør lade egne grænser udfordre - både fagligt og personligt
• Har gode kommunikative evner
• Vil være villig til at ingå i rotationsordning med kolleger – dvs. ikke har fast plads
• Kan rumme afbrydelser i en travl hverdag

Hvis du kan svare ja til de fleste af ovenstående punkter, så send straks din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.
Dine arbejdstider vil kunne planlægges i tidsrummet kl. 7.30-16.00 – efter aftale med nærmeste leder.
Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig, så kontakt én af sekretærerne i fertilitetsklinikken efter d. 31. juli på telefonnummer 78426562 og hør nærmere om stilingen.

Hospitalsenheden Horsens er et innovativt akuthospital, der bl.a. satser meget på at være med i front inden for IT og patientsikkerhed til gavn for patienter og medarbejdere. Hospitalet har etableret en fælles akutafdeling og hospitalet præges af en stærk samarbejdskultur på tværs af afdelinger og specialer.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af Ny Løn, og lønnen forhandles med organisationen. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Ansøgningsfristen er den 10. August 2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Se i øvrigt mere på Hospitalsenheden Horsens

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10607
  • Quick-nr.
    320962
  • Indrykningsdato
    12-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10607
  • Quick-nr.
    320962
  • Indrykningsdato
    12-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.