Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 3, 4300 Holbæk

Fysioterapeut i vikariat til Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vi søger en engageret og fagligt dygtig fysioterapeut 37 timer pr. uge i et barselsvikariat af fire måneders varighed med start d. 01.09.17 eller hurtigst muligt derefter. Så har du lyst til at styrke og udvikle behandlingen af traumatiserede flygtninge i Region Sjælland, så se her. 

Klinikken behandler primært patienter med PTSD som følge af krigstraumer, tortur og vold i forbindelse med krig og flugt. Vi baserer vores behandling på mentaliseringsbaseret terapi og traumefokuseret terapi samt psykoedukation, afstemt efter patientens symptomer og ressourcer. 

Behandlingen er tværfaglig og retter sig mod psykisk og fysisk rehabilitering af traumatiserede flygtninge, hvor de psykiske barrierer, som forhindrer patienten i at være i god psykosocial kontakt med familien, arbejdsplads, uddannelsesinstitution og andre sociale sammenhænge er i fokus. 

Vi modtager ca. 300 nye patienter hvert år i Klinik for Traumatiserede Flygtninge. 

Klinikken arbejder målrettet med at udvikle og optimere vores udrednings- og behandlingsforløb til gavn for patienterne. Vi arbejder aktivt med driftsmålstyring og kvalitetsudvikling, og vi anvender Forbedringstavlen som implementeringsredskab i denne proces. 

Hvem er vi?

Vores klinik har regionsfunktion i Region Sjælland, og vi modtager derfor patienter fra alle dele af Regionen. Vi hører under Afdeling for Specialfunktioner og er fordelt på tre geografier med hovedsæde i det nye psykiatrisygehus i Slagelse med satellitter i Vordingborg og Køge. Hver enhed er bemandet med tværfagligt personale, som tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge fra Region Sjælland. Du vil komme til at have din daglige gang i Slagelse og Vordingborg. 

Vi har lægesekretærer, psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeut og psykomotoriske terapeuter i vores klinik. 

Enhedsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. 

Arbejdsopgaver

  • Gennem en kropslig indfaldsvinkel at arbejde med psykosomatisk funderede problemstillinger samt styrke patientens kropslige og relationelle ressourcer
  • Kropslige øvelser, samtale og manuel terapi med fokus på at fortolke kropslige reaktioner/bearbejde og håndtere sansninger i relation til traumerne – herunder reaktioner fra det autonome nervesystem, afspænding, m.fl. 
  • Udføre vurderinger, tests og undersøgelser af de kropslige ressourcer og det kropslige funktionsniveau i relation til psykosomatiske symptomer og følger efter fysisk tortur
  • Udføre kropsterapeutisk behandling, forebyggelse samt psykoedukation i relation til kropslige ressourcer og funktionsniveau
  • Rådgive og vejlede øvrige medarbejdere i forhold til kropsterapeutisk intervention
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde om patienterne med kollegaer og i nogle tilfælde med eksterne fagpersoner inden for bl.a. social- og sundhedssektoren

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med eller interesse for 
    • Mentaliseringsbaseret udredning og behandling
    • PTSD og psykotraumatologi
    • Andre kulturer og transkulturel kommunikation
    • Ressourceorienteret fysioterapi (ROK) eller BBAT
  • Du forstår at samarbejde med forskellige faggrupper i et højt specialiseret tværfaglig behandlerteam, samtidigt med at du kan arbejde selvstændigt i dine patientforløb
  • Du er psykisk robust og bevidst om dine egne ressourcer, personlige og professionelle grænser
  • Du er i stand til at opbygge og fastholde relationer med sårbare patientgrupper
  • Du er en positiv og god kollega, der vægter et godt arbejdsmiljø højt
  • Du ønsker at udvikle dig selv og dine kollegaer til gavn for patienterne

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at indgå i en spændende klinik, der er i udvikling og gerne vil være førende inden for behandling af traumatiserede flygtninge
  • En spændende, udfordrende og enestående patientgruppe
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet
  • Gode vilkår for personlig og faglig udvikling
  • Tværfaglig supervision

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen hos overlæge Torben Cordtz, 58 53 67 12 mellem kl. 8.00-14.00.  

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst

Vi modtager kun ansøgninger elektronisk. Send din ansøgning ved at trykke på ”Søg jobbet” nedenfor. 

Ansøgningsfrist 11.08.17

Ansættelsessamtaler uge 33 eller 34

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er Danmarks nyeste og mest moderne sygehus, der samtidig også er det største af sin art i nyere tid herhjemme. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer inden for arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Torben Cordtz
  • Adresse
    Birkevænget 3, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    001613
  • Quick-nr.
    321016
  • Indrykningsdato
    13-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 3, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Torben Cordtz
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    001613
  • Quick-nr.
    321016
  • Indrykningsdato
    13-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.