Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ndr. Ringvej 69, 2600 Glostrup

Overlæge/afdelingslæge til akutafsnit Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden

En stilling som overlæge eller afdelingslæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden er ledig til besættelse den 1. oktober 2017 eller snarest derefter.  
 
Stillingen er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Akutafsnit i Glostrup (B205).  
 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af 3 afdelinger, beliggende i Bispebjerg, Glostrup og Hillerød.  Centret varetager hovedfunktion og dækker alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum.   
Centret har et stærkt forskningsmiljø med fokus på et tæt samarbejde med de kliniske afsnit.   
 
Vi tilbyder 
Akutafsnittet varetager den akutte modtagefunktion for børn og unge med akutte psykiatriske sygdomstilstande i Region Hovedstaden. Det drejer sig blandt andet om akutte affekttilstande, selvmordstanker, selvskadende adfærd, psykoser og andre akutte psykiatriske kriser.  
 
Afsnittet tager imod børn og unge op til det fyldte 18. år. Gennemsnitsalderen for indlagte patienter er 14 år. Gennemsnitlig indlæggelsestid i afsnittet er 4 dage. Under et typisk indlæggelsesforløb vil vi fokusere på at stabilisere den aktuelle psykiatriske krise, med fokus på stressreduktion, forældreinddragelse, samarbejde med bosteder og kommuner, stabilisering af medicinsk behandling, stabilisering af døgnrytme og miljøterapeutiske behandlingsmetoder, krisesamtaler og strategiplaner.   
 
Vi indgår i et samlet børne- og ungdomspsykiatrisk akutberedskab på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup, bestående af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Akutmodtagelse, Akutafsnit og Akutteam med udgående funktion. Ansøgere til stillingen vil kunne forvente at gå på tværs i disse funktionsområder efter aftale. Behandlergruppen består overlæge, afdelingslæge, i-læger, psykologer og socialrådgiver.  
 
Som læge i akutafsnittet vil du komme til at opleve en vital og dynamisk arbejdsplads, hvor din interesse, engagement, samarbejdsevner og kommunikative kompetencer vil blive vægtet højt.  Akutafsnittet er opbygget og indrettet ud fra en overordnet plan om stressreduktion, sikkerhed og stabilisering ved inddragelse af det fysiske miljø og miljøterapeutiske behandlingsprincipper.   
 
Overlægen skal sammen med øvrige overlæger i centrets døgnafsnit, indgå i tæt samarbejde om at skabe ”det gode patientforløb” under indlæggelse.  
 
Vi forventer  
  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri  
  • Du kan dokumentere et højt fagligt engagement  
  • Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver  
  • Du udviser fleksibilitet i opgavevaretagelsen  
Forskningsmæssig erfaring vil være en fordel, men er ikke et krav  
 
Såfremt du brænder for stillingen, men endnu ikke er klar til en overlægestilling, er du velkommen til at søge, med mulighed for ansættelse som afdelingslæge.  
 
Centrets overlæger ansættes på det samlede center, tilknyttes et klinisk afsnit og forventes at samarbejde med hinanden, centerledelsen og centrets ledergrupper om at løse de samlede overlægeopgaver på tværs af centret.  
 
Der er etableret frivillig bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for, at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.  
 
Ansættelsesvilkår  
Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.   
 
Bedømmelse af ansøger vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden. Ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.  
 
I henhold til gældende lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  
 
Der indhentes, efter aftale med ansøger altid reference, inden endelig beslutning om ansættelse.  
 
Ansættelsesprocedure  
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer m.m. sendes elektronisk via linket i opslaget. Det angives, hvilken stilling der søges.   
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 21. august 2017.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35. 
 
Yderligere oplysninger 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Anne Marie Råberg Christensen, tlf. 3864 0787, e-mail anne.marie.raaberg.christensen@regionh.dk eller klinikchef Jan B. Kristensen tlf. 3864 0607, e-mail jan.birnbaum.kristensen@regionh.dk  
 
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden på www.psykiatri-regionh.dk.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jan Birnbaum Kristensen
  • Adresse
    Ndr. Ringvej 69, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206527
  • Quick-nr.
    321061
  • Indrykningsdato
    17-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Ndr. Ringvej 69, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Jan Birnbaum Kristensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206527
  • Quick-nr.
    321061
  • Indrykningsdato
    17-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.