Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge i Urinvejskirurgi, Urinvejskirurgisk Afdeling, Vejle - en del af Sygehus Lillebælt
En stilling som overlæge i Urinvejskirurgi ved Sygehus Lillebælt med tjeneste indtil videre ved Vejle Sygehus er ledig til besættelse 1. september 2017 eller snarest derefter.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi. Ansøgeren skal have en bred almen urologisk erfaring. Ansøgeren vil få tilknytning til afdelingens team for øvre endourologi og stenkirurgi, som varetages på Regionsfunktionsniveau, og ansøgere med dokumenteret erfaring i stenkirurgi vil blive foretrukket.
Afdelingen
- Urinvejskirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus varetager akut og elektiv urologi på hovedfunktionsniveau for den nordlige del af Region Syddanmark. Herudover har afdelingen regionsfunktioner indenfor behandling af nyrecancer og urinvejssten.
- Afdelingen råder over 18 stationære senge på selvstændigt sengeafsnit. Herudover ligger en del af afdelingens akutte patienter på Akut Visitationsafsnit, og børn ligger på børneafsnit. Afdelingen bemander 12,5 operationslinjer per uge, heraf 5 på dagkirurgisk afsnit. Desuden varetages nyrestensknusning 2 gange ugentligt.
- Den årlige aktivitet inkluderer ca. 2.300 indlæggelser, 2.500 operationer og 16.000 ambulante besøg.
Undervisning og forskning
- Til afdelingen er knyttet urologisk forskningsenhed, som har status som Fokuseret Forskergruppe på Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning. Forskergruppen har tilknyttet et professorat, en sekretær, 2 forskningssygeplejersker og flere ph.d.-studerende. Herudover har flere af afdelingens speciallæger dedikeret tid i Forskningsenheden.
- Afdelingens hovedforskningsområder er nyresten, avanceret endourologi, prostatakræft, uroradiologi og smerter i urinvejene.
- Klinikkens læger deltager i både nationale og internationale postgraduate uddannelsesaktiviteter, som afholdes i og udenfor afdelingen. Afdelingen modtager desuden medicinstuderende, og afdelingens læger deltager i undervisning af disse.
Stillingsbeskrivelse
Overlægen, der ansættes i Urinvejskirurgisk Afdeling, vil få særlig tilknytning til øvre endourologi og stenkirurgi. Overlægens funktion vil herudover omfatte afdelingens almene urologiske funktioner, herudover bagvagtsfunktion i en 7-9-skiftet vagt fra bolig.
Den, der ansættes, skal være speciallæge i urologi.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, ph.d. Bettina Nørby, 7540 9420.
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder:
Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse kompetencer.
Ansøgning sendes til
Stillingen søges via det angivne link.
Ansøgningsfrist 28. august 2017.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Bettina Nørby - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
200954 - Quick-nr.
321101 - Indrykningsdato
18-07-2017 -
Ansøgningsfrist
28-08-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Bettina Nørby - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
200954 - Quick-nr.
321101 - Indrykningsdato
18-07-2017 -
Ansøgningsfrist
28-08-2017 (udløbet)