Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Møntmestervej 17, 2400 København NV

1 Recovery medarbejder søges

1 Deltidsstilling som Recovery medarbejder søges til Distrikt Psykiatrien Bispebjerg/Brønshøj  
 
Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig?   
 
Har du lyst til at bruge de erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag?   
 
Hvis du føler dig parat til en deltidsstilling på en spændende arbejdsplads der er i gang med at implementere og arbejde efter F-ACT modellen og hvor du selv er med til at forme dine arbejdsopgaver, vil vi meget gerne høre fra dig! Der er ingen krav om at du har en sundhedsfaglig uddannelse.  
 
Om F-ACT og vores arbejdsplads:  
F-ACT står for Fleksibel Assertiv Community Treatment og direkte oversat til dansk betyder det:  
 “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”  
 
Et F-ACT team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom som fx skizofreni.   
Det betyder, at vi i hverdagen har mulighed for at tilbyde en mere intensiv behandling til patienter, der i en periode har brug for mere støtte, f.eks. pga. kriser, forværring i tilstand eller andre livsomstændigheder, og på samme tid tilbyder en mere Recovery orienteret behandling og kontakt til de patienter der oplever en mere stabil periode af den psykiske sygdom.   
Vi arbejder i 3 tværfaglige teams, bestående af læger, psykolog, sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver, Recovery mentorer og en enkelt pædagog. Vi er en personalegruppe der motiveres af vores fag og speciale, og vi sætter mennesket i centrum og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og håb for fremtiden.     
 
Vi mener, at oplevelsen af selv, at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer, ofte kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen overfor andre mennesker, der står midt i eller over længere tid har kæmpet med en psykisk lidelse. Denne særlige form for støtte, på baggrund af delte erfaringer, er væsentlig og en vigtig del i en helhedsorienteret behandling.  
Om stillingen   
Som Recovery medarbejder er du med til at styrke den enkeltes Recovery proces og bidrager til denne proces ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. Der vil blive tilrettelagt et introforløb for dig som recovery-medarbejder.   
 
Dine opgaver  
  • At bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdomsforløb   
  • At tilbyde individuel støtte og samtaler  
  • At stå for eller deltage i gruppebehandling  
  • At ”bygge bro” mellem behandlingssted, socialpsykiatrien og det enkelte menneske  
 
Din profil  
  • Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du skal have egne erfaringer med og viden om:  
  • Psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom  
  • Det psykiatriske behandlingssystem og/eller de psykosociale tilbud i det kommunale psykiatriområde  
  • IT på brugerniveau  
  • At kunne varetage et job på mellem 18-og 20 timer om ugen  
  • Have aflagt Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve  
  • Der er ingen krav om sundhedsfaglig uddannelse  
 
Det forventes, at du  
  • Har - eller har haft en psykiatrisk diagnose   
  • Har været i gang med din Recovery proces i mindst et år  
  • Kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer og formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre  
  • Evner at skabe og fastholde udviklende relationer  
  • Evner at opbygge og fastholde håb  
  • Er ansvarlig og samvittighedsfuld   
  • Kan sige til og fra og bede om hjælp fra kollegaer når der er brug for det  
  • Har evne til selv refleksion  
  • Har en anerkendende tilgang til andre mennesker  
  • Kan indgå i teamsamarbejde  
  • Kan selvstændigt initiere og gennemføre samarbejdsforløb med borgere  
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.  
Stillingen er på 18 - 20 timer. Tiltrædelsesdato: 1. oktober 2017.   
 
Ansøgning og ansøgningsfrist  
Send din ansøgning, dit CV samt eventuel dokumentation, så vi har det i hænde senest mandag d. 14 august kl. 12:00 til: Ledende distrikt sygeplejerske Nadja Lauesen på mailadressen: nadja.lauesen@regionh.dk eller via siden her.  
 
I din ansøgning bedes du om, at komme ind på din personlige motivation til at søge stillingen, og hvordan du forventer, dine erfaringer med en psykisk lidelse kan gøre en forskel for andre. Omfang af denne beskrivelse skal være på maks. en side.  
 
Der afholdes samtaler i starten af uge 34.  
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Vi glæder os til at læse din ansøgning.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Nadja Lauesen
  • Adresse
    Møntmestervej 17, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206569
  • Quick-nr.
    321130
  • Indrykningsdato
    19-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Møntmestervej 17, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Nadja Lauesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206569
  • Quick-nr.
    321130
  • Indrykningsdato
    19-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job