Region Midtjylland

Fysioterapien

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Fysioterapeut til medicinsk gruppe ved Ergo- og fysioterapien

Til Fysioterapien, Regionshospitalet Randers, søges pr. 1. oktober 2017, en erfaren fysioterapeut til en fast stilling i medicinsk gruppe. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
 
Ergo- og fysioterapien udgør en afsnitsenhed organiseret under Kirurgisk Center og består af en Ledende terapeut, 8 ergoterapeuter, 23 fysioterapeuter og en servicegruppe på 5 personer. Ergo – og fysioterapien er klinisk undervisningssted for både fysioterapeut - og ergoterapeutstuderende.

Vi har et afsnit med et fagligt udviklende miljø, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsædet. Værdierne ligeværdighed, respekt, troværdighed, åbenhed og dialog er nøgleord i samarbejdet.
 
Fysioterapeuterne er opdelt i to grupper. En gruppe med specialerne: medicin, akut medicinsk modtagelse, intensivt afsnit og børn. Endvidere er der en gruppe med specialerne: ortopæd – og organkirurgi, gynækologi, obstretrik og mammakirurgi. I hver gruppe er der en specialeansvarlig fysioterapeut.
 
Opgaverne for vores nye kollega vil primært være på medicinske sengeafsnit og akut medicinsk modtagelse. Der stort fokus på det tværfaglige samarbejde med ergoterapeuter, læger og sygeplejersker.

Ud over arbejdet på sengeafsnit og akutmodtagelse, vil der også være mulighed for at behandle individuelle ortopædkirurgiske patienter og forskellige former for holdtræning, fx af hjerte- og lungepatienter.
 
Vi ønsker en kommende kollega
  • med bred erfaring og interesse inden for det medicinske speciale
  • gerne med Region Midtjyllands akutuddannelse
  • som kan arbejde tværfagligt
  • som kan tage initiativ
  • som kan magte et til tider højt arbejdstempo og et stort arbejdspres
  • som kan screene og prioritere en større gruppe patienter og stadig bevare overblikket
  • som er fleksibel i forhold til de arbejdsopgaver der skal løses
  • med en god portion humor
Børneattest
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst efter principperne for lokal løndannelse.
 
Ergo- og fysioterapien varetager opgaver i Grenaa Sundhedshus på faste ugedage. Man indgår i denne funktion efter aftale.
 
Fysioterapien har vagtberedskab i weekender og på helligdage. Du kommer til at indgå i dette beredskab, cirka hver sjette weekend og på enkelte helligdage.
 
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås hos Ledende terapeut
Liselotte Batsberg, hos specialeansvarlig fysioterapeut Anette Hoffensetz, samt hos tillidsrepræsentant Lars Petersen, på tlf. 78 42 19 80.
 
Ansøgningsfrist: søndag den 20.august 2017.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.
 
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Liselotte Batsberg
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10659
  • Quick-nr.
    321157
  • Indrykningsdato
    19-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Liselotte Batsberg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10659
  • Quick-nr.
    321157
  • Indrykningsdato
    19-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.