Region Hovedstaden
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
Social- og sundhedsassistentelev i Region Hovedstaden
Er du vores nye social- og sundhedsassistentelev i Region Hovedstaden?
Vi søger lige nu social – og sundhedsassistentelever til uddannelsesstart den 20. november 2017 samt den 22. maj 2018.
Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til selvstændigt at varetage pleje-, omsorgs- og rehabiliterende opgaver hos patienter på hospital og borgere i eget hjem i forbindelse med sygdom, alderdom, handicap eller genoptræning.
Elev i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har ca. 40.000 ansatte og driver bl.a. hospitaler og psykiatri. Vi er et ansættelsessted på lige fod med kommunerne og ansætter 430 social- og sundhedsassistentelever om året.
Dit uddannelsesforløb vil være det samme, uanset om du er ansat af Region Hovedstaden eller en kommune. Du har dog fortrinsret til en praktikplads i behandlingspsykiatrien (psykiatriske hospitalsafdelinger), hvis du er ansat hos os.
Forventninger til dig
I vores vurdering af, hvem vi ønsker at tilbyde en uddannelsesaftale, lægger vi meget vægt på din motivation for at søge ind på uddannelsen. Derudover forventer vi:
- at du er selvstændig, engageret og tager ansvar for egen uddannelse
- at du har gode samarbejdsevner, empati og er god til at kommunikere
- at du er mødestabil og udviser vilje og initiativ til at opnå et højt fagligt niveau
Ansøgning
Du søger via vores elektroniske rekrutteringssystem, hvor du skal besvare nogle spørgsmål, skrive en motiveret ansøgning og uploade relevante dokumenter. Du skal uploade følgende:
- Social- og sundhedshjælperbevis eller GF2-bevis
- CV
- Opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
- Evt. udtalelse fra arbejdsgiver, praktikerklæring eller lignende
- Evt. eksamensbevis fra anden uddannelse
Skole
Du kan søge om optagelse på følgende skoler:
- SOPU København
- SOPU Nordsjælland
- SOSU C Herlev/Gladsaxe/Brøndby
- Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Uddannelsesforløb
Hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen varer som udgangspunkt 2 år, 9 måneder og 3 uger.
- Du får elevløn under hele uddannelsen
Du kan søge om voksenelevløn, hvis du er over 25 år og har mindst et års relevant erhvervserfaring inden for de sidste fire år.
Uddannelsesstart
- Den 20. november 2017
Hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper:
- Den 22. maj 2018
Ansøgningsfrist og svar på ansøgning
Ansøgningsfristen er onsdag den 30. august 2017.
Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Når vi har modtaget din ansøgning, vil du få en e-mail, hvor vi bekræfter modtagelsen.
Gruppeansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere vil blive afholdt den 12. og 13. september 2017 i tidsrummet 9.00-16.00. Samtalerne varer ca. en time. Det er en forudsætning for at blive ansat, at du deltager i en eventuel samtale.
Du får endeligt svar på din ansøgning senest den 24. oktober 2017 via e-mail.
Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte SOSU-rekrutteringsteamet på mail chr-sosu@regionh.dk eller telefon 51 44 47 67.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre -
Kontaktperson
Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistentelev - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
206587 - Quick-nr.
321216 - Indrykningsdato
21-07-2017 -
Ansøgningsfrist
30-08-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistentelev - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
206587 - Quick-nr.
321216 - Indrykningsdato
21-07-2017 -
Ansøgningsfrist
30-08-2017 (udløbet)