Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sygeplejerske, neurofysiologiassistent, radiograf eller bioanalytiker til Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde

Har du lyst til at være med på vores ultralydshold, hvor vi fokuser på undersøgelse af blodgennemstrømningen i halskar?

Vi undersøger patienter, som har haft et slagtilfælde eller transitorisk  iskæmisk attack (TIA) med henblik på at give dem den rette forebyggende behandling.

Vi søger en engageret sundhedsperson med en rolig hånd, som kan undersøge patienter på en af vores to undersøgelsesstuer i sengeafsnit N80 i Roskilde. Inden for en årrække forventer vi at funktionen flytter til Køge.

Du behøver ikke at have tidligere erfaring med ultralyd, men vil blive grundigt oplært i de nye teknikker. Ultralydsfunktionen er åben fra 8-19 på hverdage og 9-16 i weekenden. Man har i øjeblikket i gennemsnit vagt hver 6. weekend. Der er ingen nattevagter.

Du ansættes i Neurologisk Afdeling, med tæt samarbejde med personalet i Neurofysiologisk Center og sengeafsnit N80, tæt integreret i det daglige kliniske arbejde med et solidt sæt af værdier, der indbefatter professionalisme, kompetenceudvikling, engagement, samarbejde og respekt.

Vi arbejder ud fra sygehusets overordnede strategi ”Patienten er alt”. Vi vægter sammenhold højt, vi er alle ansvarlige for at skabe en positiv og effektiv arbejdsplads, der er en forudsætning for høj trivsel og høj kvalitet i arbejdets udførsel. I neurofysiologisk center udfører vi det, vi er bedst til: Parakliniske undersøgelser, der hjælper klinikerne med at stille diagnose og planlægge videre forløb. Vi skaber strømlinede og individuelle patientforløb af højeste kvalitet.

Neurofysiologisk center udfører bl.a.

  • Ultralydsundersøgelse af halskar
  • Elektromyografi (EMG)
  • Ambulant elektroencefalografi (EEG) alle patientkategorier (børn/voksne)
  • Vi monitorerer i seks faste senge samt med flytbart udstyr. De seks senge er fordelt med to enestuer i epilepsi-monitorerings-enheden (EMU), en enestue til søvnmonitorering (PSG og MSLT) og tre senge på fælles stue til de akutte overvågningsundersøgelser (cEEG). Flytbart udstyr bruges overvejende på intensiv og børneafdeling
  • Elektroneurografi (ENG)
  • Somatosensoriske evoked potentials (SEP)
  • Visuel evoked potentials (VEP)
  • Motor evoked potentials (MEP)
  • Vippelejeundersøgelse
  • Akut EEG foretages på alle regionens sygehuse. Man kører i firmabil fra Roskilde og retur

Du indgår i ultralydsfunktionen, men på sigt kan du evt. indgå i andre funktioner efter oplæring. Du skal indgå i et team, som aktuelt består af 12 neurofysiologiassistenter/bioanalytiker samt 1 daglig leder (neurofysiologiassistent), en ingeniør, tre overlæger samt en specialeansvarlig overlæge/professor. Afdelingen har uddannelsesfunktion.

Personprofil - vi ser gerne, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske/radiograf/neurofysiologiassistent/bioanalytiker
  • Er god til skriftlig fremstilling/dokumentation af undersøgelsesresultater
  • Har medicoteknisk flair
  • Er fleksibel, ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og har evnen til at bevare overblikket i travle situationer
  • Er omhyggelig og struktureret
  • Er mødestabil
  • Kan lide at arbejde i et team, hvor ”dine og mine” arbejdsopgaver løses i fællesskab
  • Gerne kørekort til personbil, men ikke et krav

Vi tilbyder dig

  • En ansættelse i en spændende, innovativ og forskningsaktiv afdeling
  • Veltilrettelagt og god introduktion til sygehuset og afdelingen
  • Arbejde i et miljø med kvalitet i højsæde i et tæt samarbejde med mange forskellige personalegrupper

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Maja Lauritzen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    001644
  • Quick-nr.
    321224
  • Indrykningsdato
    21-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Maja Lauritzen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    001644
  • Quick-nr.
    321224
  • Indrykningsdato
    21-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.