Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske/Patientkoordinator til Center for Sjældne Sygdomme - BørneUngeKlinikken

Vi søger en erfaren sygeplejerske, der ønsker at arbejde tæt sammen med patienter og familier med sjældne, arvelige sygdomme. Stillingen er på 32 timer, vagtfri og til besættelse 1. oktober 2017 eller snarest derefter.  
 
Center for Sjældne Sygdomme (CSS) er en del af BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet. CSS varetager diagnostik og behandling af børn og voksne med sjældne, arvelige sygdomme. Fokus er børn og voksne med sjældne, komplekse og oftest multiorgansygdomme, hvor der er behov for højt specialiseret og tværfaglig behandling med involvering af mange specialiserede enheder på Rigshospitalet. CSS varetager kun højtspecialiseret behandling og har landsdel- eller landsfunktion for alle klinikkens sygdomsgrupper.  
CSS arbejder tæt sammen med klinikkens øvrige afsnit, mange specialer på Rigshospitalet herunder de kliniske funktioner og laboratorierne i Klinisk Genetisk Klinik under Diagnostisk Center.  
Sygeplejerskegruppen består af 4 sygeplejersker på Blegdamsvej samt 1 sygeplejerske på Gl. Landevej matriklen. Som sygeplejerske indgår du i et tæt samarbejde med sygeplejerskerne i de øvrige ambulatorier i forhold til faglige og organisatoriske emner. Din arbejdsplads vil være på Blegdamsvej.  
 
Som sygeplejerske i CSS skal du:  
  • være ressourceperson og tovholder for patienter og pårørende, herunder have kontakt til familierne imellem ambulante besøg og indlæggelser
  • medvirke ved ambulante besøg sammen med lægerne som en væsentlig del af dine opgaver
  • varetage selvstændige sygeplejekonsultationer herunder forberedelse til MR scanninger m.m.
  • planlægge og koordinere ambulante forløb som eksempelvis årskontroller
  • forvente en del computer arbejde og besidde gode færdigheder indenfor IT, gerne kendskab til Sundhedsplatformen
  • afgive svar på prøver og undersøgelser til patienterne telefonisk og i forbindelse med ambulante besøg
  • vejlede og rådgive patienter og pårørende telefonisk vedr. fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Telefonisk vejledning og rådgivning er en stor del af dine opgaver
  • vejlede og rådgive interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder være ressourceperson for sygeplejepersonalet i forbindelse med de komplicerede pleje- og behandlingsforløb
  • undervise i sygeplejerelaterede aspekter af sjældne sygdomme  
Vi søger en erfaren sygeplejerske, der trives med at arbejde i et miljø, hvor der stilles store krav og forventninger til din selvstændighed. Du skal kunne træffe patient- og behandlingsrelaterede beslutninger på egen hånd, og vi forventer, at du tager et stort ansvar og trives med at have et vidtgående kompetenceområde.  
 
Vi forventer, at du  
  • har minimum 5 års klinisk erfaring, gerne pædiatrisk erfaring
  • har lyst til og kan rumme arbejdet med kronisk syge i alle aldre; ca. 2/3 af vore patienter er børn, og du skal kunne lide at arbejde med børn og deres familier
  • har lyst til at være tæt ressourceperson for kronisk syge og deres familier
  • har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper indenfor specialet og andre afdelinger, herunder Klinisk Genetisk Klinik i Diagnostisk Center
  • er imødekommende og hjælpsom både personligt og i telefonen
  • kan arbejde med glidende faggrænser – vi arbejder sammen for at løse opgaverne
  • som person er initiativrig og ansvarlig  
Vi kan tilbyde:  
  • et utroligt spændende, varieret og komplekst speciale, der er i konstant udvikling
  • stor medindflydelse i planlægningen af det daglige arbejde
  • imødekommende kolleger og stor gensidig respekt i det tværfaglige team
  • mulighed for at følge udvalgte patienter med sjældne sygdomme i lange forløb
  • udvikling af høje kompetencer indenfor et mindre område af sjældne sygdomme  
Yderligere oplysning kan fås fra og med uge 32 ved henvendelse til sygeplejerske Anette Biller tlf. 35 45 8428 eller overlæge Stense Farholt tlf. 35 45 1302 .  
Du kan også finde flere oplysninger på www.rigshospitalet.dk.kgk  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.  
 
Ansøgningsfrist: Send ansøgning med relevante oplysninger og autorisationsbevis/eksamensbevis via linket senest den 18.08.2017 kl. 08.00.  
 
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler mandag den 28.8.2017.  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marianne Gammeltoft
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206618
  • Quick-nr.
    321252
  • Indrykningsdato
    25-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Gammeltoft
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206618
  • Quick-nr.
    321252
  • Indrykningsdato
    25-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
23-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi har fået lov til at udvide og derfor søger vi sygeplejerske til ortopædkirurgisk afdeling

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
19-05-2025

Ansøgningsfrist
11-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at dygtiggøre dig i behandling af mennesker med kroniske sår?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
26-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hospicesygeplejerske - et job med mening, indhold og muligheder

Sankt Lukas Hospice  |  Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
14-05-2025

Ansøgningsfrist
04-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Akuttelefonen 1813 søger erfarne sygeplejersker til telefonvisitation af akut opstået sygdom eller skade

Den Præhospitale Virksomhed  |  Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025