Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Børnepsykiatrisk Dagafsnit i Aabenraa søger pædagog til fast stilling (37 t/uge) og sygeplejerske/pædagog til vikariat (15 timer/uge)

Har du lyst til at være en del af det miljøterapeutiske personale, der arbejder med udredning og behandling af børn i alderen 5-13 år?
 
Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland søger to gode kolleger til Børnepsykiatrisk Dagafsnit i Aabenraa. Vi har to ledige stillinger, hvoraf den ene stilling er en fast fuldtidsstilling som pædagog fra den 1. oktober 2017, og den anden er et vikariat, gerne fra 1. september 2017 (eller 1. oktober) til 30. april 2018. I vikariatet søger vi en sygeplejerske eller en pædagog - evt. i flexjob.
Arbejdstiden er placeret i dagtimerne på hverdage.
 
Vi søger en kolleger, der:
  • Brænder for at arbejde med børn og deres familier samt det netværk, barnet befinder sig i.
  • Har viljen og personligheden til at bidrage til et konstruktivt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på åbenhed, initiativ og humoristisk sans.
  • Vægter et højt fagligt niveau i hverdagen med fokus på den daglige miljøterapi.
  • Har lyst til at arbejde i et lille team, hvor ens faglige kompetencer bliver sat på spil i det tværfaglige samarbejde der er mellem behandler, skole og andre faggrupper i afsnittet.
  • Har interesse indenfor værksted, natur og teknik eller udtryk, musik og drama, og kan indgå i aktiviteter indenfor dette område.
  • Har erfaring indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, eller anden erfaring med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser.
 
Vi kan tilbyde:
  • En hverdag med stor variation, trods den ellers meget strukturerede miljøterapi.
  • Daglig refleksion i teamet samt planlagt faglig supervision.
  • En afdeling hvor tværfagligt samarbejde er en stor del af vores hverdag og vægtes højt.
  • Høj faglighed med fokus på inddragelse af netværket i udredningen og behandlingen af barnet.
  • En afdeling med høj social kapital og et velfungerende team, som står for selvstændig tilrettelæggelse af miljøterapien.
  • Grundig introduktion med fast mentorordning.
 
Om afdelingen:
Vi er et lille afsnit med plads til 9 børn i alderen 5-13 år, der udelukkende kommer om dagen til udredning og behandling.
Den miljøterapeutiske kollegagruppe består af 6 medarbejdere - 4 sygeplejersker og 2 pædagoger - under daglig ledelse af specialpsykolog og overlæge. Derudover bliver du en del af et større team med lærere og ambulante behandlere.
Vi har et tæt samarbejde med den interne skole, hvor børnene følger et skoleskema tilrettelagt i et samarbejde med afsnittet og behandlerne.
 
Hør mere:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialpsykolog Torben Christiansen, tlf. 9944 6237 eller funktionsleder Lene Geertsen, tlf. 9944 6204.
 
Ansøgningsfristen er den 22. august kl. 10.00 og der vil blive afholdt samtaler i ugerne 34 og 35.
Vi ser frem til at læse din ansøgning - søg stillingen via linket nedenfor.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    201099
  • Quick-nr.
    321639
  • Indrykningsdato
    08-08-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    201099
  • Quick-nr.
    321639
  • Indrykningsdato
    08-08-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job