Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Overlæge eller afdelingslæge stilling i lokalpsykiatri Tønder ved Psykiatrisk afdeling Aabenraa er ledig til besættelse 1. december eller aftale
Vi søger speciallæge i psykiatri til at overtage lægefaglig ledelse i velfungerende lokalpsykiatri i Tønder. Du skal have interesse for udredning og behandling inden for alle psykiatriske diagnosegrupper, samt interesse for dobbeltdiagnosepatienter og tværsektorielt samarbejde mhp individuelle, helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb.
Afdelingen ønsker med lokalpsykiatrien i Tønder at prioritere det nære sundhedsvæsen. Tønder er beliggende i naturskønne omgivelser og det vil være oplagt at bosætte sig i Tønder, alternativt er køreafstanden 40-60 km til flere større byer i området.
Om lokalpsykiatrien i Tønder
Lokalpsykiatrien i Tønder udreder og behandler patienter med psykiatriske lidelser i alderen 20-70 år hjemmehørende i Tønder kommune. Tønder kommune har ca. 40.000 indbyggere. Lokalpsykiatrien i Tønder er beliggende i nyrenoverede lokaler i det gamle Tønder Sygehus og har 1 overlæge, 2 afdelingslæger, 2 psykologer, 7 sygeplejersker, 6 SSA, 1 ergoterapeut, 1 socialrådgiver.
Lokalpsykiatrien i Tønder har et Opsøgende Psykoseteam og et alment team. Patienterne visiteres via Central Visitation Aabenraa og behandles i henhold til behandlingspakkerne. Gruppebehandling i pakkerne foregår både lokalt og på tværs af lokalpsykiatrierne mhp sikring af en bred vifte af behandlingstilbud.
Der er tæt samarbejde med Tønder kommune.
Om stillingen
Som overlæge har du faglig ledelse og ansvar for lokalpsykiatriens drift og udvikling i samarbejde med funktionsleder med reference til afdelingsledelsen.
Du indgår i tæt samarbejde med de øvrige lokalpsykiatrier i Psykiatrisk afdeling Aabenraa, samt sengepsykiatrien i Aabenraa.
Du indgår i bagvagtslaget i sengeafdelingen i Aabenraa med ca. 3 vagter pr. måned. Vagtbelastningen er begrænset og udenfor tjenestested.
Du indgår i den samlede gruppe af speciallæger i Psykiatrisk afdeling Aabenraa. Vi fokuserer på social kapital og fælles opgaveløsning med stort fokus på supervision af den kommende generation.
Vi vil gerne drøfte dine individuelle ønsker.
Om os
Lokalpsykiatrien i Tønder er en del af Psykiatrisk afdeling Aabenraa. Psykiatrien i Aabenraa har
-
Fælles akutmodtagelse og døgnbehandling i Aabenraa, i alt 95 sengepladser.
-
Lokalpsykiatrier, beliggende i hhv. Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg
-
Tidlig Interventions Team, ældrepsykiatrisk ambulatorium og oligofreni team i Aabenraa.
Afdelingens vigtigste strategiske indsatsområde er er bæltefri behandlingstilgang og reduktion af tvang generelt. Lokalpsykiatrien spiller en afgørende rolle heri gennempatient- og pårørende inddragelse, opsøgende indsatser, samt som tovholder mellem psykiatrien, misbrugscenter og socialpsykiatrien
Afdelingens miljøterapeutiske fundament er relations behandling både i lokalpsykiatrien og sengepsykiatrien. Personalet uddannes løbende i relations behandling.
Afdelingen prioriterer forskning og der er mulighed tilknytning til forskningsenheden psykiatrien i Sygehus Sønderjylland ved professor Elsebeth Stenager. http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm475894
Psykiatrisk afdeling Aabenraa er nybygget, i moderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.
Psykiatrisk afdeling Åbenrå ligger i tilknytning til det somatiske sygehus i Åbenrå, hvortil der er et tæt samarbejde.
Åbenrå Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.
Planer for psykiatrien i Region Syddanmark kan ses på www.regionsyddanmark.dk
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS.
Du kan få yderligere oplysninger hos ledende overlæge Lene Høgh, telefon 51415118, mail lene.hoegh@rsyd.dk eller overlæge Bernhard Bork lokalpsykiatrien i Tønder, telefon 99446001.
Ansøgningsfristen er mandag d. 18. september kl. 12.00. Du ansøger ved at trykke på knappen ”søg jobbet” uploade ansøgning, CV og uddannelsespapirer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Tønder -
Kontaktperson
Lene Høgh - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
201158 - Quick-nr.
321818 - Indrykningsdato
15-08-2017 -
Ansøgningsfrist
18-09-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Tønder - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Lene Høgh - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
201158 - Quick-nr.
321818 - Indrykningsdato
15-08-2017 -
Ansøgningsfrist
18-09-2017 (udløbet)