Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København S

Afdelingslæge, subsidiært overlæge i intern medicin: endokrinologi, Medicinsk Afdeling, Amager Hospital

Har du lyst til at blive en del af et fagligt inspirerende team og være med i en spændende udviklingsproces i det endokrinologiske speciale?  
Kan du svare ja til dette, kan vi tilbyde dig et spændende job, hvor du har mulighed for både at dykke ned i de endokrinologiske subspecialer og arbejde med bred intern medicin, herunder akut medicin i passende omfang.
Er du den nysgerrige type og ide-generator, er der plads til frie armbevægelser.  
 
Endokrinologisk afsnit, Medicinske Afdeling Amager 
 
Vi har fokus på teamwork og udvikling. Med dig på holdet vil vi være 4 speciallæger, 3 HU læger og flere reservelæger til specialet. Der er desuden 7 sygeplejesker og 1 diætist i ambulatoriet. Vi varetager udredning og behandling af type 1 og 2 diabetes, thyreoidea lidelser og osteoporose. Af og til udreder vi patienter med hypofyse- og binyresygdomme.  
 
Hovedfunktionen er ambulatoriet med typisk konsultation 2-3 dage om ugen, hvor der desuden foretages/udføres dexa scanninger, øjenfoto, diabetesskole og diætistvejledning.
Der er endvidere knyttet en stuegangsfunktion til stillingen med intern medicinske patienter med/uden diabetes.. 
 
Ambulatoriet flytter i september/oktober til helt ny-renoverede lokaler. I den forbindelse er der tiltænkt en ny form for konsultation, udvidelse af endo funktionen og yderligere samarbejde udad til.  
 
Du vil blive en del af Medicinsk Afdeling, som udover endokrinologi har grenspecialerne lungemedicin, geriatri, skadestue og akutmedicin med i alt 67 senge og opfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.
Endvidere er der et kardiologisk afsnit på Amager som der er et meget tæt samarbejde med. Organisatorisk hører dette under kardiologisk afdeling på Hvidovre.  
 
Vagt  
Speciallægerne indgår alle i bagvagt og du forventes at deltage i bagvagten 3-4 gange pr. måned med tilstedeværelse indtil kl. 18 og efterfølgende opkald fra bolig.  
 
Din profil 
  • Speciallæge i Intern Medicin: Endokrinologi
  • Bred intern medicinsk erfaring
  • Respekt for andre, fleksibilitet og rummelighed
  • Vilje og evne til teamwork og tværfagligt samarbejde
  • Interesse og erfaring i undervisning 
Vi tilbyder:  
  • En dynamisk medicinsk afdeling i forandring
  • Mulighed for et personligt tilpasset program
  • Stærkt fagligt miljø både specialeorienteret og bredt internt medicinsk
  • Velfungerende mono-og tværfaglig undervisning
  • Alle kender alle og kort kommunikationsvej tværs igennem huset
  • Tæt på metro og gode parkeringsforhold. 
Yderligere oplysninger 
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse pr. 1. november 2017 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår for afdelingslægestillingen er i henhold til overenskomst indgået mellem Dansk Regioner og FAYL.
For overlæges vedkommende gælder overenskomsten mellem Danske Regioner og FAS. 
 
Besættelse af stillingen som afdelingslæge eller overlæge vil bero på en konkret vurdering af ansøgers kompetencer. 
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge i endokrinologi Hongmei Duan, tlf. 28288758 eller ledende overlæge Arne Cyron, tlf. 32343136 
 
Ansøgningen, som udformes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af speciallæges syv roller samt CV og relevante bilag stiles til ledende overlæge Arne Cyron, Medicinsk Afdeling Amager, Amager-Hvidovre Hospital og sendes elektronisk via nedenstående link.  
 
Ansøgningsfrist den 15. september 2017, samtaler forventes afholdt i uge 38-39. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Arne Cyron
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    207023
  • Quick-nr.
    322189
  • Indrykningsdato
    28-08-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Arne Cyron
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    207023
  • Quick-nr.
    322189
  • Indrykningsdato
    28-08-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdelingslæge eller overlæge inden for endokrinologi på Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge & Afdelingslæge  |  Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025