Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 19, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C

Vi søger to afdelingslæger til Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital

 
Er du speciellæge i hæmatologi, og drømmer du om at udfordre dine evner som kliniker i en hæmatologisk specialafdeling præget af vækst og ordentlighed, og hvor vi sætter patienten først? Så er du måske en af vore nye kollegaer.  
 
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, hvor vi behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Afdelingen har gennem de seneste år haft stigende aktivitet, - en udvikling, der tænkes at fortsætte de kommende år. Aktivitetsstigningen skyldes dels, at afdelingen i forbindelse med Sundhedsstyrelsens netop gennemførte revision af specialeplanlægningen har fået tre nye højtspecialiserede funktioner, og dels, at patientgrundlaget i det hæmatologiske speciale generelt er stigende.  
 
Grundet ovenstående søger vi nye kollegaer, og vi opslår derfor to afdelingslægestillinger til besættelse per 1. maj 2018 eller efter aftale.

 
 
Lidt om afdelingen 
Hæmatologisk afdeling X er funktionsopdelt i 2 teams: 
 
Et team, der varetager udredning og behandling af patienter med maligne lymfoproliferative sygdomme, myelomatose og benigne hæmatologiske sygdomme, lige som teamet varetager autologe stamcelletransplantationer. 
 
Et team, der varetager udredning og behandling af patienter med akutte leukæmier, myelodysplastisk syndrom, kroniske myeloproliferative sygdomme samt opfølgning af allogent transplanterede patienter. 
 
Begge afdelingslæger vil blive tilknyttet afdelingens lymfoproliferative team – den ene af vil få hovedparten af sin funktion inden for lymfomområdet, og den anden inden for myelomatose-/amyloidoseområdet. 
 
Hvad tilbyder vi? 
I begge stillinger er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får en stilling med gode kollegaer og et godt akademisk miljø. Afdelingens kultur er præget af vækst og ordentlighed, og vi har fokus på patient- og pårørendeperspektivet. Vi har desuden et aktivt forskningsmiljø, inden for såvel klinisk forskning som epidemiologisk, laboratoriemæssig og kvalitativ forskning. 
 
Kvalifikationer 
Du skal være speciallæge i hæmatologi.  
Du skal have lyst til at deltage i afdelingens kliniske forskning, præ- og postgraduate undervisning samt undervisning og uddannelse af afdelingens øvrige personalegrupper.  
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt, og hvor vi sætter patienten først. 
Du er forskningsaktiv eller har ambitioner om fremover at indgå i forskningsmæssige sammenhænge i afdelingen.

 
Løn og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Regionens Lønnings- og Takstnævn. 
Til stillingerne er knyttet bagvagtsfunktion. 
 
Fremsendelse af ansøgning 
Ansøgningen skal indeholde oplysning om kompetencer indenfor speciallægeuddannelsens 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang indeholde dokumentation herfor. Der skal medsendes curriculum vitae og publikationsliste. 
 
Det anbefales, at du ansøger stillingen elektronisk via link på siden her. 
 
Ansøgningen stiles til: 
Ledende overlæge  
Hanne Vestergaard 
Hæmatologisk afdeling X 
 
 
Funktionsbeskrivelser kan hentes via nedenstående links eller kontakt sekretær for afdelingsledelsen Dorthe Skov Rasmussen
mail dorthe.skov.rasmussen@rsyd.dk  eller tlf. 6541 1850
 
 
 

Ansøgningsfrist d. 29. september 2017. 

 
Har du spørgsmål vedr. stillingerne, er du velkommen til at henvende dig telefonisk til ledende overlæge Hanne Vestergaard på tlf. 30614789 eller på mail: hanne.vestergaard@rsyd.dk. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Dorthe Skov Rasmussen
  • Adresse
    Kløvervænget 19, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    201329
  • Quick-nr.
    322449
  • Indrykningsdato
    04-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 19, Indgang 85, Pavillon, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Dorthe Skov Rasmussen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    201329
  • Quick-nr.
    322449
  • Indrykningsdato
    04-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.